Hør dette, du Jakobs hus, I som kaldes med Israels navn og er rundet af Judas kilde, ...og priser Israels Gud, dog ikke redeligt og sandt!  (Es. 48:1)

En kristen shippingmand udtrykte for mig sin skepsis mht partnerskab med bekendende kristne, hvis redelighed han ikke havde gode erfaringer med.  Han foretrak en ikke-kristen kompagnon, han kunne stole på.

Ikke alle kristne er uredelige, dog har også jeg gjort visse erfaringer i "business", og ja, min faldne natur er ikke bedre end andres. Forretning frister let til uærlighed.  Verden hører sjældent "business" kristne sige:  "Jeg har gjort dig uret og be´r oprigtigt om undskyldning!"

 
Når jeg sidder med ikke-kristne "kontakter" med en fremmed kultur erfarer jeg, at "evangeliet om Jesus"  (Ap.G. 8:35) har ringe chancer, hvis forkyndelsen blot bliver et velformuleret "opkog" af "sandheder", vi rutinemæssigt og dygtigt bare "kan".  Kristi kærlighed, udgydt ved Ånden i hjertet (Rom. 5:5), må kunne følbart mærkes - ofte uden ord.

Det er mere meningsfuldt at "kommunikere" med  åbne mennesker,  fx muslimer med ærlig interesse for Guds "virkelige virkelighed" ("sandhed og "virkelighed" er samme ord på græsk!) end med "rutinerede" kirkefolk m. trosbekendelse, skriftsteder, fadervor, "kære Jesus"-bønner, fromme talemåder, osv., men uden alvorligt at mene ret meget med deres tro. Og uden at være levende "uortodokse" kanaler for Kristi kærlighed.

Ghandi sagde som bekendt henvendt til nogle missionærer:  "Jeg synes godt om Kristus - men jeg bryder mig ikke om jeres kristne."  Han uddybede det ved at konstatere, at han så ikke Kristus i dem.

En ærlig spørgen efter Gud er Ham mere kærkomment (Smlgn. Ap.G. 10:35) end en uærlig statsautoriseret religion.  Den har med hjertet at gøre og vil også indvirke på hjertets vidnesbyrd fyldt med Kristi kærlighed.
Det lyder alt sammen banalt, ikke?  Og dog véd vi desværre så lidt om det.

22.9.16 - jn