Jeg var ivrigt optaget af at skrive opbyggelige ord til vor syge USA-pige, men inden jeg rørte "send" knappen, ramte jeg forkert og alt blev "deleted".  Jeg tog det (modviligt) som Guds vilje.

Mindre end 2 timer efter befandt jeg mig i den lokale "Starbucks", min gamle kærlighed fra USA, hvor jeg blev  kærligt modtaget efter at have være borte en tid.  Pludselig var jeg på forunderlig vis optaget af at vidne for en kommerciel, USA-orienteret leder på 37 år ved et bord.  Da glemte jeg alt om min "deleted" mail og var klar over, at her er jeg i sandhed på "hjemmebane".  Anledningen var, da jeg i samtalen nævnte vor syge datter og hendes lykkelige forankring i  Jesus  Kristus.

Den unge mand havde ½ time senere en aftale og måtte forlade mig, men lovede at passe godt på mit "gospel card".  På samme "Starbucks" fik jeg lov at give dette velsignede lille kort til en serber og en iraner, som begge forstod dansk.  Og ved middagstid var jeg i dialog med en landmand i Kvickly´s hyggelige spisehjørne.  Han gav mig ret i alt, jeg sagde, men jeg måtte sige til ham:  "Du mangler kun en ½ meter, nemlig afstanden fra hovedet til hjertet!  Du må modtage med hjertet!"

Men da slog det mig:  I intet af disse tilfælde var der noget statsligt anti-evangelisk politi i hælene på mig.  Det blev tværtimod understreget for mig, at jeg lever i et land, hvor der er frihed til at forkynde evangeliet uden censur.  Jeg kan sige, hvad jeg vil, for "det blander vi os ikke i", fik jeg for nylig at vide hos en af statsmagtens instanser.

Da bad jeg:  "Herre, mere end helbredelse for mine skavanker beder jeg om, "at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristi storhed skal blive synlig for alle og enhver ved det, som sker med mig!"  (Fil. 1:20).  Ja, måske vil Herren ogå i mit tilfælde bruge legemlig svaghed til et endnu bedre evangelisk vidnesbyrd, sådan som Paulus skriver om i Gal 4:13!

Thi:  Trods massive frafaldstider på et afkristnet, gudsbespottende kontinent, er vor gamle salgspåstand sand:  "The market is wide open!"
13.9.16