(Et spørgsmål fra det norske blad "Evangelisten")

Spørgsmål: Hvordan kan man vite hvem som har skrevet Bibelen? Om Moses har skrevet,- hvordan kunne han skrive om skapelsen?

Svar:  En del af Bibelens bøger bærer tydeligvis navnene på de menneskelige redskaber, Gud brugte til at give os sit inspirerede ord.  Jeg tror ikke, at nogen tør 100% sikkert sige, om Moses har skrevet det hele, endskønt man et langt stykke af vejen har antaget, at det er Moses selv, der har nedskrevet teksterne.  I en række tilfælde er det mere end en løs antagelse, når vi fx læser steder som fx 2. Mos. 17:14:  "Optegn dette i en  bog, for at det kan mindes..." - Det står der i forbindelse med krigen mod Amalek, men det har sikkert været sandt om mere end lige den begivenhed.

I forbindelse med lovgivningen læser vi:  "Da skrev Moses alle Herrens ord op..."  (2. Mos. 24:4, 34:27).  Han optegnede også bestemte rejseruter (4. Mos. 33:2), og i 5. Mos. 31:9 står der udtrykkeligt, at Moses "nedskrev denne lov" (altså loven) - se også v.  24-26 - og alle fem mosebøger, den såkaldte "Pentateuken" (engelsk:  pentateuch) benævnes som "Mose lov" eller blot "loven" (Neh. 8:1-2), eller "Mose bog" (kap. 13:1 og Ezra 6:18).  På disse  og andre overbevisende bibelsteder byggede både de ældste jøder og kristne overbevisningen om, at Moses var forfatter til de 5. Mosebøger ("Pentateuken").  Moses har dog næppe skrevet om sin egen død, men man mener, at det har muligvis Joshua gjort.

Har Moses også nedskrevet skabelsesberetningen?  Det véd vi ikke, men hvorfor skulle han i grunden ikke have kunnet gøre det under Helligåndens inspiration?  Og her er vi ved det, som er denne artikels hele pointe.  Vi tror nemlig i udgangspunktet, at "hvert skrift er indblæst af Gud..."  (2. Tim. 3:16), og at "drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik af Gud"  (2. Pet. 1:21), og Moses kan udmærket have "fået af Gud", hvad der skulle skrives om selve skabelsen.

Det er dette guddommelige princip, vi kalder "verbalinspirationen", dvs. også ordene er "troværdige og sande"  (se Åb. 22:6-7 og v. 9-10 og v 18), og med et sådant gudfrygtigt forhold til Bibelen som åbenbarings - sandhedsbog er vi på tryg grund og kan sige med Herren:  "Skriften kan ikke omstødes" (Joh. 10:35) eller med Paulus:  "Jeg tror på alt det, som står skrevet i loven og hos profeterne" (Ap.G. 24:14), ja på alt, hvad der står skrevet i Bibelen.

Hvis vi udelukker Helligåndens inspiration eller "beånding" af Bibelens ord, vil Bibelen mangle struktur og sammenhængskraft og være et uforklarligt mysterium.  Hvis ikke Herren havde lovet disciplene Helligåndens direkte hjælp til at huske på alt, hvad Jesus havde sagt (Joh. 14:26), ville det, de nedskrev have været uden nogen overordnet plan og sammenhæng.  Bibelens inspiration er af en ganske anden karakter end det, man i litteraturen og poesien kalder "inspiration".  Den er Helligåndens værk.

Efter at Bibelen med Åbenbaringsbogen blev færdigskrevet og samlet til een bog og een guddommelig helhed, kan vi ikke vente flere åbenbaringer, og vi gør derfor vel i ikke at lytte til dem, der påberåber sig nye åbenbaringer i vor tid.  Og lad os også huske, at den "sandhedens Ånd",  som Herren taler om, og som skal vejlede jer til hele sandheden"  har dette ene sigte, nemlig at herliggøre vor Herre Jesus Kristus (Joh. 16:13-15).  Dette er i samsvar med Åb. 19:10:  "Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd" , dvs. det profetiske ord i Bibelen har til hensigt at vidne om Jesus.

I lys af disse grundlæggende sandheder er det ikke så vanskeligt at tale om skabelsesforretningens forfatterskab, som reelt er Gud, hvad enten det menneskelige redskab er Moses eller en anden.

8.9.16 - jn