Jeg overnattede en gang i byen Hagen i Westfalen, på et hyggeligt hotel, hvis ejer Frau Lex viste mig op på mit værelse.  På sofabordet lå et lille blad "Das Wort für heute" (Ordet for idag), og jeg forstod straks, hvor det snerpede hen ad.

Men jeg lod som ingenting, pegede på bladet og spurgte min hotelværtinde:  "Tror De på så´n noget?"  Da svarede med et blik, jeg aldrig glemmer:  "Jeg tror på Jesus Kristus!"  Ordene kunne være del af vor fælles trosbekendelse, men måden hun sagde det på, ja selve Ånden i hendes Kristus-bekendelse, afvæbnede mig øjeblikkeligt, og jeg måtte da vedgå, at også jeg var et Kristus-troende menneske.

 Senere samme aften var vi sammen til et herligt bedemøde i en lokal baptistforsamling med mange mennesker, bl.a. megen fin ungdom.  Måske var der henved 100, men der blev bedt super korte bønner, nærmest små SOS-nødråb, og at høre de unge bede var velsignet.

I sandhed, det selvoplevede Kristus-vidnesbyrd er noget andet end blot et "Jeg tror på Gud!"  Nogle bliver lidt stødt, når jeg nævner dette, men det blev heldigvis ikke en enke, jeg talte med igår om hendes mand.  "Han troede på Gud", sagde hun.  Jeg sagde til hende:  "Forhåbentlig troede han også på Jesus som sin Frelser?" hvilket hun kunne bekræfte.

Hun var enig med mig i, at mange siger, de tror på Gud uden at have oplevet frelsen i Jesus Kristus.  Jeg kendte tilfældigvis hendes frikirke og véd, det dér - ligesom i folkekirken - vrimler med "pæne" kirkegængere, som ikke har noget personligt vidnesbyrd om denne vidunderlige frelse og mangler  Åndens indre vished om, at de hører Herren til.  Rom. 8:16.

Frau Lex, der ellers var et pænt, religiøst menneske, blev frelst ved et Billy Graham-møde i Dortmund, og var nu ivrig efter at dele sin tro med andre.  Hun lever nok ikke mere, men hun er en af de mange i evigheden, jeg skal få lov at møde igen i vor Frelsers umiddelbare nærhed.

Er din tro blot en formel trosbekendelse eller bygger den på Jesus Kristus som din fortabte sjæls absolut eneste Frelser?

 8.9.16 - jn