"Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad Han har gjort for min sjæl!  (Sl. 66:16)

Jeg frastødes af det med "vidnesbyrd" som et lidt kunstigt, men dog nok det mest dækkende ord.  Det er ifg.Webster "a public profession of a religious experience" . Evangelisk forstået er det præcis, hvad det er.

Wesleys far sagde til sin senere berømte søn, John Wesley:  "Vidnesbyrdet, min søn, - vidnesbyrdet er det stærkeste bevis på kristendommens sandhed!"  Intet gør indtryk som det, når det er ægte!

Jeg kan nemt vise dig de første 5 steder i DNT, hvor Paulus giver sit personlige vidnesbyrd udover at være sin tids største teolog.  God teologi bør vi værdsætte, men den går hånd i hånd med selve vidnesbyrdet.

Jeg havde som ny i troen svært ved "at vidne".  Jeg skjulte mig i begyndelsen, og desuden havde jeg ikke en så interessant "historie" at fortælle som nogle af mine mere erfarne og mere veltalende trosfæller på "vidnesbyrd-møderne".  Sådan er det, ved Guds nåde, ikke mere.

Jeg talte en gang med hustruen til Folketingets nye formand med solid indremissionsk baggrund.  "Men nu er det ikke sådan, at han går rundt og vidner", sagde hun.  Det forstod jeg ikke, men jeg prøvede dog på det.

Min egen merkantile baggrund gør, at "vidnende" forretningsfolk gør særligt indtryk på mig - som fx når min rejsende dansk/norske svigersøn fortæller mig om de vidne-anledninger han får overfor "vildt fremmede".  Den slags "ambassadører" er en pryd for den kristne menighed , ja ofte langt mere end "professionelle" prædikanter.

"Se jer om, mine herrer, der er ikke noget, folket så gerne vil høre som evangeliet om Jesus!"  (Spurgeon). 

Ja, uanset om de tager imod el. ej.

29.8.16 - jn