Forside Artikler "Enighedspapiret" får religiøs modstand
"Enighedspapiret" får religiøs modstand Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 26. august 2016 04:47

Denne artikel er læst og "godkendt" af Kirkeministeriet mht min forståelse af  "Enighedspapiret" (en evtl. kommende lov), der rask væk beskyldes for at krænke religionsfriheden. Selvom "papiret" anerkender homoseksualitet som en dansk frihedsret, har nogle fejlfortolket det derhen, at statsmagten næsten som en anden "godfather"agter at overvåge  den kristne menighed og forbyde den at tale mod homosex.  Dette er usandt. Vi har i DK, modsat fx sharia-landene, fuld forkyndelsesfrihed, men ak, ak, har vi mon sat nok pris på det?  Dette er ene og alene denne artikels ærinde.  

                 (avisartikel i dagbladet "Sjællandske" 26/8.16)

"Enighedspapiret"  -  lovforslaget mod hadprædikanter - møder ifg. dagspressen modstand  trods solidt politisk flertal.  "Papiret" vedrører primært vielsesbemyndigede forkyndere udenfor folkekirken.  Disse skal ifg. lovforslaget på kursus i dansk familieret med en afsluttende underskrevet løfteerklæring.  Det krænker religionsfriheden, påstås det både fra muslimsk og kristen side.

Dette er dog en sandhed med modifikationer.

For det første gælder lovforslaget kun religiøse ledere, der ønsker vielsesbemyndigelse, og her kan diverse frikirkepræster blive berørt, som derfor protesterer,  da nævnte kursus forudsætter  accept af  "frihed til seksuel ( bl.a. homoseksuel) orientering".

For det andet gælder lovforslaget ikke kristne uden noget frikirkeligt tilhørsforhold.  Disse "frie fugle" kan trygt  forkynde evangeliet overalt og tale og skrive  mod homosex uden statsmagtens indblanding.  Den truer ikke med et "religiøst politi" som fx i Saudi-Arabien.

Dette er vigtigt.  Statsmagten agter ikke at kontrollere  eller anfægte ikke-folkekirkelig mission, så længe denne ikke søger vielsesbemyndigelse.  Men hvorfor skulle den da også det?  Det lovformelige ægteskab kan jo snildt indgås  på rådhuset eller på et borgmesterkontor, og "velsignelsen" kan så efterfølgende nedbedes over ægteparret i deres relevante kristne fællesskab.  Dette blev ofte praktiseret i min tidlige ungdom.

Jeg har som ikke-folkekirkemedlem stadig ingen grund til forskræmt at råbe "ulven kommer", når der ikke er nogen "ulv".  Den uafhængige "lejr", jeg repræsenterer, har tværtimod stor evangelisk frihed , og det bør vi takke både den Almægtige og en venligt sindet statsmagt for.  En sådan frihed findes fx ikke i Nordkorea eller muslimske sharia-lande.

Min homo-modstand  blander statsmagten sig ikke i .  Omvendt er det mit ansvar at være lovlydig  og efterkomme den apostolske formaning om at bede for "alle  i høje stillinger" (1. Tim. 2:2), dvs. især landets lovlige styre.  Der står ovenikøbet i nævnte Paulus- brev, at "dette er godt og velbehageligt for Gud, vor Frelser".

Og lad mig  sige det enkelt og klart.  Jeg har altid været overbevist om , at vor vigtigste opgave som Kristi efterfølgere er evangeliets forkyndelse (missionsbefalingen)  uden at  søge konfrontation med statsmagten el. føre religiøse retssager mod den. Min gamle ØK-chef sagde altid  til mig:  "Hold fanen højt!"  og det håber jeg at praktisere -  med evangelisk fortegn vel at mærke.

Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A,  Næstved .

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)