Forside Salmer Hvorfor den gode Hyrde fandt mig
Hvorfor den gode Hyrde fandt mig Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 17. august 2016 09:07


Mel.: Som tørstige hjort monne skrige... (DDS 410, Norsk Salmebok 467)

Jeg vejen, sandheden og livet
i Kristus alene har del,
ja, kun hvad i Ham er mig givet
gør mig trods al usselhed hel,
for selvom i mig synden findes,
hvortil af naturen jeg bindes,
i Kristus jeg frigjort dog er!

Den sandhed Guds ord mig forkynder,
mens Ånden på Ham peger hen,
i Ham er jeg ej mer en synder,
men frikendt og fuldkommen ren,
jeg kun det ved troen kan fatte,
at højt i det himmelske satte
på Tronen Han mig med sig dér!

Han fandt mig, for at jeg skal vinde
hver den, der fortabt var som jeg
langt borte fra Gud som Hans fjende
i mørket på vildsomme vej,
for mig Herren lyset lod skinne,
ja, derfor Han ville mig finde,
så sådan Han vil blive  kendt!

17.8.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)