Forside Artikler Et vækkende "deadline" budskab
Et vækkende "deadline" budskab Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 17. august 2016 03:00



Jeg har det luksus-problem, at jeg tit vågner op om natten.  Men som pensionist skal jeg ikke ærgre mig over ikke at kunne tage udhvilet på arbejde om morgenen.  For den tid er forbi.  Jeg kan beskæftige mig med noget andet eller sætte mig ind i mange ting, jeg tidligere var afskåret for. Og som gør Bibelen endnu mere aktuel.


På den sene "deadline" udsendelse kan jeg stundom fornemme et nødråb efter et svar, som jeg sådan ville ønske, jeg el. en af mine gode brødre, der gerne vil "gøre en evangelists gerning" (2. Tim. 4:5), kunne give, så  store spørgsmål ikke blev hængende ubesvaret i luften  i TV-studiet.


Som fx i aftes (i dette tilfælde nattens genudsendelse), da den begavede, jødiske journalist Martin Krasnik udæskende interview´ede professor i psykologi Svend Brinkman om selve livets mening, eftersom professoren havde skrevet en bog om at finde et åndeligt ståsted.  Ingen af de 2 mænd er dog religiøse.  Martin Krasnik er vist nok ateist.


Men alligevel borede han i emnet og blev ved med at spørge ind til Gud som den mulighed, en søgen efter et "ståsted"  lægger op til.  Her kunne jeg have ønsket, vor jødiske ven havde siddet overfor en mand/kvinde  med et levende Kristus-vidnesbyrd.  Samme efterm. havde jeg netop i min ugentlige bibellæsning med gamle Jørgen på 90 dvælet ved Herrens ord om, at Han (og ingen anden) er "vejen, sandheden og livet".


Denne "deadline" ½-time var et mini "vækkelsesmøde" med tilskyndelse til at lade evangeliet "slippe til" - ikke bare blandt "de frelste" el. de indforståede, men til den verden, som Kristi disciple er sendt til.
 
Den behøver ikke filosofi og fodnoter, men et selvoplevet Kristus-vidnesbyrd  til lands, til vands og i luften, dvs. "alle vegne" (2. Kor. 2:14) og så enkelt, at selv et barn forstår det.  Som det før er blevet sagt:  "Sig det enkelt, sig det ofte og lad det fænge!" Jeg har det fra engelsk:  "Say it simple, say it often and let it burn!"  For brænder ikke ilden, er vi vantro!


17.8.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)