(Spørgsmål fra Norge - fra bladet "Evangelisten")

Spørgsmål:"Jesus sier til henne: Rør ikke ved meg! For ennå er jeg ikke faret opp til Faderen! Men gå til mine brødre og si til dem: Jeg farer opp til min Far og deres Far, min Gud og deres Gud." Umiddelbart etter oppstandelsen viser Jesus seg for Maria. Senere på dagen er det for disiplene. Jesus drog til himmelen og er en førstegrøde av de oppstandne, 1 Kor 15,23. Hvorfor kunne ikke Maria ta/røre ved Jesu legeme?

Svar:  Jeg tilslutter mig de gode bibelfortolkere, som forstår Herrens svar til Maria derhen, at fra nu af skulle hendes forhold til vor Frelser ikke mere være et tæt jordisk forhold, men et trosforhold til den opstandne, herliggjorte Guds Søn i Himmelen.  Lad mig prøve at dele med dig dens rige, opbyggelige lærdom:

"Rør ikke ved mig!"  Det kan også - og måske mere nøjagtigt - oversættes:  "Hæng ikke fast ved mig!"  Eller:  "Klyng dig ikke til mig!"  Maria skulle ikke beholde ham her på jorden og fortsætte med Ham som førl.  Hun skulle nu få et trosforhold til den opstandne Herre Jesus Kristus og klynge sig til Ham på en helt ny måde.

Det skal vi også.  "Ham ser vi", står der i Hebr. 2:9, men ikke fysisk eller sanseligt, men med troens øje nu siddende på Tronen "kronet med herlighed og ære".  "De så op til Ham og strålede af glæde", siger David (Sl. 34:6), men igen er det med den Gudgivne troens øjne, hvor det mere er et spørgsmål om at se i den rigtige retning end altid at opleve Hans følbare nærhed.  Samme tanke finder vi i Hebr. 12:2, hvor vi formanes til at "rette vort blik mod Jesus, troens begynder og fuldender."

I den forstand skal vi klynge os til Herren.  "For han hænger fast ved mig (dansk: klynger sig til mig), og jeg vil udfri ham."  (Sl. 91:14).  Sådan virker det frigjorte trosliv.

Den besked, Maria samtidig fik af Jesus, er interessant og lærerig: "Gå til mine brødre og sig til dem..." osv.  Den opbyggelige lærdom er:  Vi går ikke bud for Ham, fordi vi har haft en "stærk" sanselig oplevelse, men fordi vi har troet Hans ord, taget Ham på ordet og giver videre, hvad vi selv har modtaget  (1. Kor. 15:3).

I Rom 10 er denne sandhed vidunderligt anskueliggjort for os.  Først forkyndes os frelsens modtagelse ved at tage Herren på ordet (v. 8-10), som bringer os i evangeliets fællesskab med dem, der "bringer glædesbud" (v.15).  Læs igen dette trosstyrkende afsnit i Romerbrevet!

Den udadvendte, evangeliske vidnetjeneste er langt sundere og mere "dynamisk" end den indadvendte søgen efter egen, åndelig tilfredsstillelse.  "Denne dag er et godt budskabs dag"  (2. Kg. 7:9), og som de fire spedalske i Samaria vil vi ikke holde det for os selv.

Maria Magdalene fik lov at formidle den gode nyhed om, at selvom disciplene på eet tidspunkt havde ladt Jesus i stikken, gjorde han ikke det samme med dem, men hun skulle fortælle dem, at Han kendtes ved dem som sine brødre.  Et sådant forhold er også vi bragt ind i uden trældomsfrygt, men med barnekårets Ånd, der råber "Abba, Fader!"

  Til slut er blot at sige, at når disciplene ellers fik lov at røre ved Jesus efter Hans opstandelse, var det på andre præmisser.  Det skete for at forsikre dem om, at Han virkelig var opstanden, og at deres tro på Ham ikke var nogen tom tro.  1. Kor. 15:14.

Jørn Nielsen, Næstved. - 2.8.16