Forside Poesi Darwin kontra evangeliet
Darwin kontra evangeliet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 17:48

TV sig med Darwin hygger,
Kan af ham slet ej få nok,
Vi, som på en Skaber bygger,
Er vist kun naive pjok!

Thi vort slægtskab er med aber,
Ja, med havets fisk sogar,
Uden plan og uden Skaber
Alting sig udviklet har!

”Big Bang” plus tilfældigheder
Plus ufatt´ligt mange år
Darwinister frækt vildleder
Med sligt vås – hvo det forstår?

Nonsens spiller ingen rolle,
Når for Gud man blot bli´r fri,
Men vil teorien holde
Den dag livet er forbi?

Darwinisten må for døden
Slippe hver en teori,
Som til sidst i aftenrøden
Ej har evighedsværdi!

Over døde teorier,
Over hver opblæst fantast,
Over alt, hvad Darwin siger,
Evangeliet står fast.

Herren skaber og nyskaber,
Føder syndere på ny,
Sjælen aldrig du fortaber,
Hvis til Kristus du vil fly!

-jn-

14.2.09

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)