Forside Artikler Hvorfor drog Jonatan hjem?
Hvorfor drog Jonatan hjem? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 21. Juli 2016 14:33



"Derpå indgik de to en pagt for Herrens åsyn, og David blev i skoven, medens Jonatan drog hjem.."  (1. Sam. 23:18) - Der står "Horesj" i min Bibel, men er i andre Bibler oversat med "skoven", for det er nemlig hvad Horesj betyder.

Hvorfor blev Jonatan ikke hos David i skoven og delte kår med ham på et tidspunkt i hans fornedrelse, hvor det nære fællesskab med Jonatan ville have gjort David godt?  Hvorfor drog han hjem?

Var det for at være en loyal søn overfor Saul? Det kunne han vel have været uden at bo dér?  Han var jo en voksen, dygtig kriger, men valgte den lette løsning, som dog endte tragisk, da han var blandt de faldne på ydmygende flugt for filisterne, Israels fjender. 1. Sam. 31:2.

Vi skal udvise kærlighed overfor vore familiehuse, men slægtshensyn kan blive en hindring for evangeliet.  I min pure ungdom i Ø.K. husker jeg en nydelig kontorchef, som iøvrigt lignede præsident Truman.  En søn i kontorchefens herskabelige hus hed Poul og var en Kristi efterfølger.  Han var utvivlsomt en god søn, men hensynet til Herrens interesser i det, han kaldte sin "vidnetjeneste" stod over alle andre interesser.  Altid var han på farten udenfor hjemmet og døde som spastiker i en ung alder.

Jeg har kristne venner, som elsker Herren, men som samtidig er så bundet til familien, at "vidnetjenesten" ligger brak.  Spørger man, om de fik lov at tale om Kristus ved sidste familjefest, er svaret som oftest nedslående.  Men kunne de ikke udmærket have været sammen med familjen uden at nære frygt (menneskefrygt!) for at nævne Herrens navn? (Amos 6:10).

Da jeg ville samle troende venner i vort hjem med henblik på i samarbejde med dem at nå ikke-kristne venner, advarede en erfaren Herrens tjener mig om hyppige hindringer pga. en eller anden familiefødselsdag el.lign.  Det har holdt stik.

Jonatan drog hjem og tog ikke Davids forsmædelse på sig derude på  slagmarken.  Andre hensyn vejede tungere.  Måtte det ikke siges om os!

21.7.16 -  jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)