Overskriften er navnet på Kjeld Abells teaterstykke fra 1935, som blev en bragende success både i  DK og langt ud over vore grænser.  En gårdsanger træder ved stykkets begyndelse ind på scenen og synger Sangen om Larsen, der repræsenterer den kriseramte gns.-danskersker i 30´ernes depression, og stykket beskriver så denne Larsens hverdag som kontormand og kollega til tillukkede "kontormus", men udenfor fanger han fra gadens larm en melodi, som vækker hos ham en sund udlængsel, og han må ud!

Teaterstykket anskueliggør for mig den kristne apati midt i en både åndelig og ledermæssig, politisk krise med terrorfrygt, afmagt og rådvildhed, alt imedens vi  dopes med larm.  Det er fra nævnte stykke udtrykket "at finde melodien" stammer.  For den kristne menighed er melodien blevet væk, overskriften er "Ikabod" (Borte er herligheden), 1. Sam. 4:21, og i de fleste kristne hjem lyder ingen tilbedende lovsang.

Men jeg skal ikke være alt for kategorisk.  Jeg mindes fx et hjem hos et ældre ægtepar i Kiel, hvor manden altid spurgte mig ved middagsbordet: "Hvilken sang synes du vi idag skal synge?"  Og så sang vi vel til mode i fællesskabets Ånd på smukt tysk.  Her var melodien ikke blevet væk.

Det var den heller ikke hos en gårdejerfamilie i Suserup, nær Sorø.  Her kom salmebøgerne altid frem.  Den smukke gårdejerfrue satte sig ved klaveret, og hendes mands herlige tenorstemme animerede vor lyst til at deltage.  Heller ikke her var melodien blevet borte.

Selvom disse tilfælde nok må betegnes som undtagelser, skal de dog nævnes for at minde os om, at både Guds ord og lovsang i vore gode hjem er muligt.  O, tal ikke nedsættende herom!  Lad os vogte os for  surrogater.  Men lad os som Larsen åbne vinduet, slå "antennerne" ud og fange melodien, den åndsbårne sang og melodi til Jesu Kristi ære!

20.7.16 - jn