Forside Artikler Evangeliet ej noget, vi bare"kan"!
Evangeliet ej noget, vi bare"kan"! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 17. Juli 2016 06:28



                                                                                                                                                   
Brødre, jeg vil minde jer om det evangelium, som jeg forkyndte jer..."  1. Kor. 15:1

I min ovs. fra 1948 bruger apostlen de stærke ord "jeg vil minde jer om..."  Det er bemærkelsesværdigt, fordi man vel må gå ud fra, at det ville være unødvendigt at minde den super åndelige menighed i Korint om selve evangeliet.  Men det var nødvendigt.  Nådegaver og ekstase betyder ikke nødvendigvis, at evangeliet har gode kår.

En norsk ven spurgte mig engang:  "Hvornår har du sidst hørt et forløsende korsets evangelium forkyndt?"  Satte han sagen på spidsen? Det er jeg ikke sikker på.  Jeg er enig med Francis Schaefer (i sin tid kendt som "de intellektuelles missionær"), som  udtaler:  "Der er ikke noget navn, der skræmmer mig som navnet "Jesus"!"  Og han fortæller hvorfor dette dyrebare navn, fyldt med så megen sødme, kan skræmme ham.  Han har nemlig oplevet, hvordan Jesus-navnet er blevet misbrugt  i skingrende højrøstethed og er kommet til at skygge for selve evangeliet.

Jeg klagede engang min nød til en kendt kristen forkynder, fordi jeg ikke følte mig hjemme i nogle opreklamerede, lokale "vækkelsesmøder", der godt nok havde meget "Jesus", men ånden på møderne var mig fremmed.  Han bad mig læse 2. Kor. 11:4 og mindede mig om, at Bibelen taler også om "en anden Jesus" og "en anden ånd" og "et andet evangelium", som vi må bede om åndelig dømmekraft til at gennemskue.

Vi kan være "rettroende" nok i fx trosbekendelse, ritualer og katekismus, men  erfaringsmæssigt uden at kende evangeliet som Guds kraft til frelse.  Det er en lidelse at høre præsten begynde med ordne:  "Lad os høre evangeliet, som det står skrevet hos..." og så derefter lytte til døde ord uden Åndens salvelse.   Sådan kan vi opleve det i både folke- og frikirke.

Ordene fra 1. Kor. 15 understreger, hvor stor og lidenskabelig plads, Kristi evangelium må have i vort vidnesbyrd, men det er ikke noget, vi bare "kan".  Det må gives os ved Ånden.  1. Kor. 2:10-13.  Åndens salvelse tæller titusinde gange mere end veltalenhed og fine manuskripter.

Ved Ånden forkynder vi evangeliets Jesus enkelt, ofte og fængende.

17.7.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)