"Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudfrygt, mens I venter..."  (2. Pet. 3:11)

Opløsning  tegner p.t. situationen i EU, i USA,, i det politiske og kirkelige liv, i familielivet, i verdensøkonomien,  - ja, overalt.  Sideløbende hersker sorgløsheden i show business, hvor ofte den ene tarvelighed kappes om at overgå den anden under øredøvende latterbrøl.

"Du skal more dig og smile, selvom verden syn´s du burde fortvi´le" lød det i en populær, svensk slager under krigen.  Og det kunne Danmark dengang synge, eftersom vi stort set blev skånet for krigens rædsler.

Vi læser om terror, massehenrettelser, borgerkrige, umenneskelige fangelejre, hjerteskærende flygtningeskæbner og ser ind i et forstenet  ansigt hos en integrationsminister, som ikke tåler flygtninge, men ønsker at gøre deres liv så utåleligt som mulig. Den kristendom, som vi som nation gerne vil smykke os med, er for længst gået i opløsning.

"Du skal more dig og smile..."  I sandhed:  Vi morer os til døde, som er titlen på en bog udkommet i Norge. 

Du kan spørge:  Hvorfor nu dette "skrækscenario"?  Hvorfor være så dyster, kære apostel Peter?  Hvorfor tage sorgerne på forskud?  Frem med smilet!  Skru op for forstærkeranlægget med "Jesus-lovsang" for fuld udblæsning og slå endu mere lystigt på alle rytmetrommerne!

Men ordet ledsages af  formaningen om at "vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt".  Jamen, er "det med Jesus" da ikke "halleluja" og "liv og glade dage"?  Vel, der er en Jesus-dyrkelse, jeg rent ud sagt er bange for, nemlig den, der ikke vil skille sig ud fra verdslig du-skal-more-dig-og-smile-livsstil og ikke vil "gennemføre hellighed i gudsfrygt"  (2. Kor. 7:1).

Er hellighed glædesløs?  Lad "alvorsapostlen" svare.  Han taler tværtom om et sådant liv fuldt af "en usigelig og forherliget glæde!" 1.Pet.1:8

2.7.16 - jn