Homovielser er helt okay ifg. landsretten. Vi er dog stadig på krigsfod m. gudløse lovgivere. Ord. 28:4.

Smlgn. Paulus´ retssag.  Bødlen kunne med god samvittighed halshugge ham uden at handle lovstridigt.  Det havde han rettens ord for.  Rom havde en vindersag.

Både landsretten idag og hin romerret har talt.  Der er ikke mere at komme efter, som det hedder i politikersprog.

Men hvorfor indankede Paulus sin sag for kejseren i Rom?  For at vinde?  Nej, han kendte på forhånd udfaldet. Men hvorfor gide denne tabersag?
Det giver han selv et vidunderligt svar på: "...for at forkyndelsen af budskabet  ved mig kunne blive ført til ende og alle hedningerne få det at høre..."  (2. Tim. 4:17).  Motivet var evangeliets budskab!

Herren havde jo allerede en nat sagt til ham herom:  "Du skal vidne om mig!"  (Ap.G. 23:11).  Nederlaget i Rom var en sejr for Guds rige!
Diverse præster er tilforn blevet fyret, fordi deres samvittigheder bød dem "tale Roma imod" i visse lærespørgsmål, men de tabte.  Kirken havde rettens ord for, at dens lære var go´nok og kunne roligt messe videre.

 Forhåbentlig blev "tabersagen" i landsretten en sejr for evangeliet overfor et "oplyst" hedenskab og dermed i Guds øjne en vindersag!
Retten er dog sat af Gud (Dan. 7:10) som højeste, inappellable  domstol, og Guds folk bruger derfor kun en evt. verdslig retsinstans med henblik på, som i Paulus´ tilfælde, at forkynde "budskabet til hedningerne".

For statsmagten er trods sin lutherske grundlov gudsfjendsk.  Kristi efterfølgere styres af Guds ord, som siger (i 1. Kor. 5:14-13) , at Herren skal dømme dem, der er "udenfor" (inkl. en gudløs statsreligion), medens de troende skal rydde op internt, i egne rækker, for evangeliets skyld.

Vi er underlagt den lovlige øvrighed (Rom. 13:1-7), men gi´r ikke køb på selve evangeliet og vil ufortøvent "tale om det, vi har set og hørt" (Ap.G. 4:20), dvs. vidne frimodigt om verdens absolut eneste frelsende Frelser! 
28.6.16 - jn