Ved meddelelsen om David Camerons afgang fik jeg lyst til at læse mere om denne statsmand, mens EU geråder i rådvildhed, aktiemarkedet i nervøsitet, og Rusland jubler.

I forbindelse med en stærkt handicappet lille dreng, der døde som 6-årig i 2009, skrev pressen, at drengens død havde gjort David Cameron mere menneskelig. Ja, selv aristokratiet kender til tårer.

Det  glædede mig især at læse om hans bekendelse til Bibelen, som især kom til udtryk ved hans tale i 2011 i  400-året for den udødelige King James Bible.  Han sagde på engelsk:  The Bible has helped to give Britain a set of values and morals which make Britain what it is today.

Cameron og jeg ser selvfølgelig forskelligt på EU, som han er tilhænger af, men som jeg ser som en profetisk beredelse for Antikrist.

Hans bekendelse til Bbelen minder mig om dronning Victorias svar til den afrikanske høvding, der spurgte hende:  "Hvad er hemmeligheden bag Englands storhed?"  Hendes svar var:  "Bibelen!"

Cameron afviser den i DK populære idé om at "holde Gud udenfor" i det offentlige rum.  Dette standpunkt er glædeligt at tænke på.

Gid han nu må få stilhed for netop Bibelen og følge den gudfrygtige William Gladstones eksempel, da han trak sig tilbage i 1894 (som 85-årig) for bl.a.  at gå på husbesøg og læse Guds ord for andre.  Hans bibelske "otium" varede kun 4 år.  Men Cameron er kun 50, så hvem véd?

Intet kan "afpolitisere" os som Bibelen eller rettere: Ingen anden bog kan afklare os politisk i lyset af ordet, som skinner som lys på et mørkt sted. 2. Pet. 1:19, og som ikke bare følger med tiden, men er før tiden.

Det tror jeg, den store statsmand Gladstone,  ven med Englands benådede forkynder, C.H. Spurgeon, så klart, oplyst som han var af Guds ord. Måtte Cameron og flere med ham "se" det samme.  - 25.6.16 - jn