Forside Poesi Ungdom
Ungdom Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 24. juni 2016 11:20


"Han mætter din sjæl med godt, så du bliver ung igen som ørnen!"  (Sl. 103:5)

Ungdom er ikke din alder,
de år, du har levet på jord,
ungdom er selve din holdning,
som dybt i dit indre bor!

Ungdom er modig og sejrer
i kampen mod modløshed,
ungdom vil pionere
og hader "de trygges" fred!

Ungdom kan ej bive gammel,
om huden end ældes og dør,
Ungdom har forår og sommer,
som gi´r dig humør og kulør!

Ungdom kan kun blive gammel,
hvis idealerne dør,
hvis tvivlen og frygt os nedtrykker,
så tavse vi ej mere tør!

Den dag du af bitterhed tæres
på grund af en fjendes jernhæl,
må ungdom Gud atter indgive
din sjæl, ak, din aldrende sjæl!

24.6.16 - jn

 
Copyright © 2017 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)