Forside Artikler Quo vadis, Europa? - Europa, hvor går du hen?
Quo vadis, Europa? - Europa, hvor går du hen? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 23. juni 2016 05:37



Den flamske maler Pieter Breugels klassiske maleri af Babelstårnet fra 1500-tallet sammenholdt med EU-bygningen i Bruxelles (de ligner hinanden) anskueliggør for gudfrygtige bibellæsere EU´s  profetiske aspekt, som vi  tror varsler om en endetidens antikristelig føderation med et overnaturligt politisk geni  som leder- i Johs. Åb. 13 beskrevet som "dyret".

Og det uanset udfaldet af folkeafstemningen i U.K. (som i skrivende stund ikke kendes).   EU er p.t. i opløsning ifg. de fleste iagttagere, men det bliver kun grobunden for den "løsning", som i Mussolinis fascist-program for næsten 100 år siden lød som et "credo":  "Jeg tror på genoprettelsen af det romerske imperium."

Eller som den belgiske statsmand Paul-Henri Spaak, en af EF´s (nu EU´s) fædre udtalte for snart 70 år siden i belgisk radio:  "Verden i sin nuværende stilling trænger til en supermand til at dirigere og løse dens mange vanskelige problemer.  Ingen véd, hvem han er eller hvorfra han kommer, men een ting er sikkert - han vil snart komme, for vi venter på ham."   Han vidste næppe, hvor bibelsk han udtalte sig.

Dette hører med til at "kende tiden" (Rom. 13:11, gl. ovs.) med avisen og og Bibelen i hver sin hånd, ikke for at blive hverken politikere, polemikere eller moralister, men tværtom at blive evangelister, for evangeliet forkyndt i Herrens korteste vækkelsesprædiken i Mk. 1:15 er stadig vort "tiden-er-inde-svar" til også denne "vanartede slægt"  (Ap.G. 2:40).

23.6.16 - jn


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)