(Spørgsmål fra Norge)

Spørgsmål:  Det er eit spørsmål her ang Guds anger! I 1 Mos 6,7 leser vi at Gud angrer på det han har skapt. Det er flere steder i Bibelen vi leser at Gud angrer! Vi leser også at Gud ikke angrer ( 4 Mos 23,19). Det står også at Gud er uforanderlig (Mal 3,6). Hvordan skal ein forholde seg til at Gud angrer, samtidig som det står at Han er uforanderlig?

Svar:  De anførte bibelord er ikke i modstrid med hinanden.  Gud er i sit væsen uforanderlig i absolut forstand, dvs. Hans had til synden kan ikke "gradbøjes" eller relativiseres.

Men Han er også uforanderlig i sin villighed til at tilgive hver eneste angrende synder!

Guds anger i 1. Mos. 6:7 har med en ændret beslutning at gøre, men det vil vi i det følgende komme nærmere ind på.

Da Han gennem Jonas udtalte sin tidsmålte dom over Nineve  (Jon. 3:4), var der i udgangspunktet tale om en ubestikkelig, kompromisløs dom over al den store bys synd og uretfærdighed.  Men i samme øjeblik dens indbyggere, med bykongen i spidsen, ydmygede sig og vendte om, måtte også Gud i sin uforanderlige længsel efter at vise tilgivende nåde, "angre", dvs. ændre sin beslutning om dom og tage kærligt imod folkets sindsforandring, som det græske ord for omvendelse ("metanoia") egentlig betyder.  (Jeg kendte engang en norsktalende forkynder fra Skotland, som altid brugte ordet "omsindelse" istedet for det almindeligt brugte "omvendelse").

Så hvis du læser bibelstederne om Guds "anger" i ovennævnte betydning, tror jeg ikke, du får vanskeligheder med, hvordan Gud som udtryk for sin frelsesvilje (2. Pet. 3:9) kan ændre sin domsbeslutning (og gør det med glæde!), hvis den enkelte synder - eller det syndige folk - fatter et andet  sind og opgiver sit trods og oprør mod Gud.

Dette gælder stadig.  Skal vi i vor tid gøre "en evangelists gerning" (2. Tim. 4:5), må vi forkynde, som vor Frelser gjorde i Hans korteste vækkelsesprædiken i Mk. 1:15:  "Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær;  omvend jer og tro på evangeliet!"

Omvendelse ("omsindelse") er en befaling til alle mennesker, "at de alle og alle vegne skal omvende sig"  (Ap.G. 17:30).  Det sker ikke pr. viljeløs automatik, men - som et evighedens valg - i lydighed mod Kristus selv (Joh. 3:36).  Alternativet er Guds vrede og dom, som står ved magt, og som Gud ikke angrer på.  Men Hans grænseløse nåde og tilgivelse er for hver den, som vender om (fatter et andet sind), står også ved magt, og det angrer Gud heller ikke på.  Tak og lov!


jn - 21.6.16 -