Jeg kalder det ikke "traktat", men hos kristne gi´r det mening.  Hos ikke-kristne er ordet "traktat" noget med en "politisk overenskomst".  Men ordbogen fortæller dog, at det også er "et lille opbyggeligt el. religiøst skrift".  Men det er nok stadig mindre "mundret".

Det beror dog ikke på sprogtekniske termer.  Samtalen er altafgørende . Man kan trænes til enetale på en prædikestol, men være uegnet til en upåagtet, sjælevindende, evangelisk samtale (dialog) på tomandshånd.

Så min tryksag kalder jeg blot "mit kort" og i USA "my card" ( trykt på flere sprog), hvad er mere naturligt som gængs sprogbrug.  Men som sagt: Selve samtalen er vigtig som levende "overbygning" til tryksagen.

Mit "kort" har et billede af dannebrog plus alle Nordens flag m. baggrund i mit møde med amerikanske skolebørn, som jeg fortalte, hvorfor vi har et kors i vort flag (noget, som kun få danskere kender til).

Dette kors er mit visuelle springbræt til korsets evangelium.  Jehovas Vidner afviser det af den tåbelige grund, at Kristus døde ikke på et kors, men på en marterpæl.  De henviser til grundtekstens ord for kors, "stauros",  som godt nok kan betyder en "pæl", men hvordan Golgatas træ end så ud, handler evangeliet om Kristi død for syndere.

Dette evangelium kaldte Paulus for "mit evangelium".  Det gør jeg også, åh ja, det er mit evangelium, min klippegrund, min troskilde, mit omdrejningspunkt, min trosbekendelse -  mit "charter".  Det er et "kongeligt" privilegium at fortælle, hvordan det kom ind i mit liv.

Bibelen åbner sig aldrig for os, før vi ved Åndens hjælp ser Kristi frelsesgerning som den røde tråd i ordet.  Ingen har som vor salmedigter Brorson "set" dette, fx i denne strofe fra "Hvo vil mig anklage?":

Mød mig da på Golgata,
Satan, synd og død må rømme
hvor vil mig fordømme?

Nu forstår du nok, hvorfor jeg er så glad for både korset i vort flag og som evangelisk "blikfang" i mit "kort"!  -
18.6.16 - jn