Når jeg læser Luthers lidenskabelige udlægning af Galaterbrevet, som han selv betragtede som et ”kampbrev”, han var ”trolovet” med, er jeg straks lutheraner, selvom Luther ikke anerkendte, at nogen smykkede sig med hans navn.  ”Jeg er jo ikke død for nogen”, sagde han og ønskede derfor ingen Luther-fans.

Når jeg læser en prædiken af C.H. Spurgeon, varmes mit hjerte i den grad, og da er jeg pludselig calvinist og kunne ikke tænke mig at være noget andet.

Når jeg læser John Wesley, føler jeg mig som metodist.  Det var ham, der en gang på hesteryg, blev standset af en røver, som tvang ham til at udlevere sine penge.  John Wesley sagde til ham:  ”Hvis du engang angrer din synd, så husk, at Jesu, Guds Søns blod, renser for al synd!”  Dette kom virkelig til at ske.

Ja, sådan kunne jeg blive ved og ved.  Sandheden er dog, at jeg er hverken det ene eller andet, - ikke nogen ”-ist” og ikke agent for nogen ”isme”,  men blot en benådet synder, frelst og retfærdiggjort i Jesus Kristus og udvalgt i Ham før verdens grundvold blev lagt til at være det, jeg aldrig ville kunne være i mig selv.

Jeg elsker en sang, vi ofte sang i gamle dage, både i DK og i Norge, hvor der i et af versene står:

Jeg er en kristen, o hvilken nåde,
Mig frelste Jesus, en syndens træl,
En kristen kaldet, og dog en gåde,
Trods lærestrid en befriet sjæl….

”Trods lærestrid en befriet sjæl!”  Ja, det går virkelig an.  Men vi bagatelliserer selvsagt ikke læren.  Vi formanes til at være sunde i læren, og en kristen, der lever over en åben bibel , vil heller ikke være et svajende siv, der bøjer af for enhver populær lærdoms vind, der blæser hen over os formidlet af vranglærere.

”En fremmed vil de ikke følge”, sagde den gode Hyrde.  Når jeg er i terrænet og ser fårene græsse, prøver jeg for sjovs skyld nogle gange at kalde på dem med brægende røst.  Men ingenting sker.  Der sker højst det, at et får ser et øjeblik på mig, som om det vil sige:  ”Den hopper vi ikke på!” og så græsser det videre.

Dette er altid en vældig prædiken til mig.  Lad os finde vore græsgange i Guds ord og gøre meget ud af frelsen og fylden i Kristus og glædes over alle, som forkynder Ham og Ham alene og lader de hjemmelavede kæphestene blive hjemme i stalden.  ”Trods lærestrid en befriet sjæl” – ja, hvor herligt sandt.

-jn-