Forside Artikler Statsmagtens truende hensigter
Statsmagtens truende hensigter Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 11. juni 2016 05:41



Et meget provokerende lovforslag af 31.5.16 - et såkaldt "Enighedspapir" - er nu fremme til  endelig vedtagelse engang til efteråret, når  foketinget er begyndt på et nyt folketings- og lovgivningsår.

Dette  politiske "papir" reagerer primært mod de meget omtalte "hadprædikanter", som nu ikke mere frit skal prædike had og vold til fordel for islamisk og antisemitisk terror.  Men i samme åndedræt - og her er det, at kristne forkyndere også skal rammes - forbyder nævnte lovudkast også at gå imod homoseksualitet og anfægte danske borgeres ret til en "fri" seksuel orientering uanset hvad Bibelen siger.

Der lægges op til et påtvungent kursus for sådanne forkyndere, som skal underskrive en løfteerklæring ved kursets afslutning om, at de vil tilpasse sig det danske folkestyre og altså ikke fremholde Guds ord mod homosex og hvad dertil hører, inkl. lovprisning af det homoseksuelle ægteskab.

Vil jeg mon som ikke-folkekirkelig vil blive berørt og forsøgt lagt i statens spændetrøje?  Da jeg ikke er registreret præst i noget registreret trossamfund, rammes jeg næppe, men jeg skal ikke føle mig for sikker - og helt ærligt, jeg ønsker det heller ikke.

Jeg håber, ved Guds nåde,  at tilhøre den minoritet, der tager Guds ord alvorligt - herunder dets opgør med homosex (Rom. 1:24-27) - og adlyde den apostolske formaning i Paulus´ "svanesang" i 2. Tim. 4:2:  "Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt..." osv.

Når der står "prædik ordet, træd frem" betyder det mere end at stige højtideligt op på statsreligionens fromme prædikestol (det er altid belejligt), men, om muligt, være synlig og "gøre en evangelists gerning" (v.5).  Ordet "træd frem" betyder (på grundspr.) "vær nærværende".

Stik ikke stikke hovedet fejt i busken angående evangeliet i vor tid, - det som apostlen kalder "et vidnesbyrd i den dertil bestemte tid." 1. Tim. 2:6.
Det er et offentligt anliggende, ikke en eksklusiv gudstjenesteordning!

11.6.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)