Forside Artikler En Satans synagoge? Findes der et alternativ?
En Satans synagoge? Findes der et alternativ? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 06. juni 2016 09:11



Hvis  Landsretten d. 28/6.16 dømmer, at det er lovmedholdeligt og "kristeligt" at vie homoseksuelle, hvad har da troende mere  at gøre i folkekirken?

Argumentet med at man "indefra" kan bidrage til noget godt og således "tale Roma imod", holder ikke. Folkekirken vil da ligne en "Satans synagoge"  (Åb. 2:9) trods  alterbog, bibelbog, lutherdom, ritualer, trosbekendelse og  bekendelsesskrifter, m.m.  "The game is over"  - med det glade bifald til homobryllupper.

Stillet overfor en sådan "skøgekirke" er dette ord relevant:  "Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent..." 2. Kor. 6:17-18. Dette Herrens ord sammenfatter blot, hvad Bibelen mange andre steder taler om at gå mod mørkets sleske kræfter i religiøs klædedragt og vise lydig troskab mod vor Herre Jesus Kristus, menighedens Herre.

Nogle spø´r måske:  Hvad er alternativet? Svar: Guds ord anviser et meget enkelt alternativ, som genfødte kristne "udfordres" til at praktisere i denne opglødede slutfase af menighedens historie (endetiden).

Læs Mt. 18:20:  "Hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, dér er jeg midt iblandt dem!"  Sådanne enkle samlinger har Herren velbehag i.  Og dér opleves Hans herlige nærhed på en måde, som de fleste endnu har til gode, men som kan være som Himmel på jord, ja, selv på den upåagtede 2-  el. 3-basis.

Her tændes også "gnisten" til  mission og evangelisation og her inspireres måder til rent praktisk at gå videre frem på med Kristus-vidnesbyrdet under Åndens ledelse, "så vi kan komme langt videre!"  (2. Kor. 10:15).

Som det så ofte er blevet sagt:  "De første kristne mødtes i hjemmene - og sådan kommer sandsynligvis også de sidste  mødes."

6.6.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)