De store vidder af gyldne rapsmarker i Sverige på vej til Norge er et  betagende syn, hvis pragt leder tanken hen på den kommende herlighed.   Det er p.t. køligt m. regn, men hjertets solskin er intakt.  Idag, mandag, håber jeg at gå i Paulus´ fodspor (Ap.G. 17:17) ved at tale med folk "på torvet" (læs butikscentret, hvis skræmmende navn er "Romerike", men har ikke noget med det klassiske Romerrige at gøre!).

Iaftes gik jeg en lille tur i nærheden og satte mig bedende på samme parkbænk, hvor jeg for et år siden kom i samtale med en indvandrer fra Somalia.  Det var noget særligt at mindes denne kære, unge mand.

Selv om relationerne til Norge nu er beskedne, blusser Norges- kærligheden op påny.  Jeg bruger stok, og bilerne standser høfligt op på lang afstand for mig (som i USA), når jeg skal over gaden.  Norge har som nation for længst taget "førertrøjen" på med dets enorme rigdomme, men jeg er som Kristi ambassadør ikke i noget kapitalistisk ærinde.

Så relationerne er ikke så beskedne endda. Evangeliet kender ingen menneskeskabte barrierer.  Jeg kan sige, som vi sagde i gamle dage, når et nyt salgsprodukt skulle introduceres:  "The market is wide open!"

Solfrids søster har afsat et hjørne af et stort spisebord til min PC, bøger og skriveblok, så dette "arbejdsværelse" fungerer perfekt og er meget i brug, især om natten, når jeg ikke kan sove.

Jeg ser idag lidt anderledes og mindre krampagtigt på det med daglig bibellæsning. Det er befriende blot ganske "afslappet" at lade mig "overrisle" af "vandbadet i ordet" (Ef. 5:26), medens Kristi Ånd  "bearbejder" ordet for mig og i mig.  Det dukker jo "automatisk" op igen  i bønnen, i mødet m. mennesker, i ensomheden, i den verdenspolitiske orientering, i diverse beslutninger - akkurat som det gjorde for Bibelens travle mænd og kvinder i hverdagen.  Lad dette være en opmuntring for en el. anden bibellæsende trosfælle idag!

Norge, d. 23.5.16 - jn