Selvom Bibelen agtes ringe hos navnkristne samt hos hos mange præster, for hvem den mere er en død, symbolsk alterbog, findes der stadig "de stille i landet", som dagligt lever over en åben Bibel hver morgen. 

De kan være alderstegne med svag helse, men de har et nyfødt barns  appetit på  Guds ord.  1. Pet. 2:2. Sådan omtalte en ung teolog sin mor, da han til nogle venner erklærede, at han foretrak morens "oversættelse", da de engang diskuterede hvilken bibeloversættelse, der var bedst.

"Min mor kunne hverken græsk eller hebræisk, men hun "oversatte" Bibelen med sit liv.  Hun levede ud sin Bibel", og det stod for den unge mand som den bedste "oversættelse", han kunne komme i tanke om.

I præsident George Busch´s tid læste jeg engang, at han trods sit embedes  store pres tog tid til Guds ord hver morgen i bønnens stilhed, hvor han abstraherede fra de beskyttende flyvinger, der kredsede i luften over Det hvide Hus.  Hans ånd bevægede sig på bønnens usynlige vinger.

Jeg bad en aggressiv, kvdl. debattør, som jeg ofte var "i clinch" med,  ikke tale så grimt om Busch, eftersom jeg selv mødes med ham hver morgen.  Jeg fortalte hende, hvordan jeg mødtes med ham, og da var det, hun sagde:  "Du må være sindssyg!"

Men morgen efter morgen er der en flok, der udenfor den sækulariserede  folkereligiøsitet, som statsmagt og gejstlighed giver sit blå stempel, mødes over en åben Bibel.  Deres "kvalifikationer" er hverken græsk- eller hebræisk, men, som Herren selv siger hos Esajas 66:2, en hjælpeløs bæven for Hans ord i en ydmyg, sønderknust ånd.

De kan sige med Jer. 15:16: "Men mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde!"  Og sådan levede også vor Frelser sit liv på jorden (Matt. 4:4).

Billy Graham sagde hyppigt: "Bibelen siger" i hans nidkære evangelist-tid.  Det minder om Herrens enkle ord "Der står skrevet..."  og:  "Har I ikke læst..." og:  "Skriften kan ikke rokkes!"  Måtte den ånd også besjæle os!

28.4.16 - jn