Jeg tror, det var indremissionæren, Anders Stubkjær (1824-1902), der efter at have lyttet til en  yngre prædikant sagde til ham:  "Du skulle gå dig en tur!"  Han sagde til den måbende yngling:

"Jo, jeg synes du lægge vejen omkring Golgata  og standse dér en stund."  Og så vidnede han om, hvad der sker med os i vor forkyndelse, når det virkelig går op for os, hvad der skete dér.

Jeg gik for nogle år siden en sådan tur med min nu 91-årige ven, Arne Melchior.  Ikke fysisk, for vi er nu begge dårligt gående.  Men vi var turen omkring Esajas 53, hvis hele kapitel er - som Spurgeon har sagt -  gennemvædet med Jesu blod.  Dér dvælede vi sammen en sommer eftermiddag på hans balkon med udsigt over søerne.

Til sidst sagde min ven:  "Den med at Jesus døde for vore synder køber jeg!"  Vi fortsatte i det spor. Men fortsættelse følger, for vi mødes snart  igen, om Gud vil, når der bliver mere forårsvarme i luften og på balkonen.

Jeg nævnte Spurgeon, som kaldtes "prædikanternes fyrste", hvad han dog ikke kaldte sig selv.  Hans enorme samling af trykte prædikener (altid stenografisk gengivet) findes endnu.  En jysk præst sagde til mig:  "Når mit hjerte skal gennemvarmes, læser jeg Spurgeon!"  Men ligegyldigt hvilken prædiken, du læser, finder han altid en "genvej" til Golgata - til korsets lærdomme, som altid for den, der tror på "det Guds Lam, der borttager verdens synd" (Joh. 1:29) er en hjertevarm og hjerteoplivende oplevelse.

Hvad er vort svar til ateisterne, som p.t. med succes kører en kampagne for udmeldelse af folkekirken, hvis gejstlige som oftest kun har blodløse vrøvlesvar at fremsige med underligt tørre og livløse læber?

Vi har intet svar, hvis ikke vi har været turen om Golgata ligesom Paulus, der overfor tidens gudløse modstandere og stolte sofister kun havde "Kristus og Ham korsfæstet" at forkynde i Åndens kraft  (1. Kor.2:1-5)  Det var, hvad Anders Stubkjær savnede, og det gør vi også idag.  O, lad korsets ord i Åndens kraft være ordet, vi går i byen med!

  22.4.16 - jn