Ordene er afdøde, katolske biskop Hans Martinsens (1927-2012), som jeg før med hans  tilladelse har citeret.  Han sagde i et foredrag for lutheranere:

"I kalder jer selv  lutheranere, men hvad betyder den Bibel for jer, som Luther lagde så stor vægt på?" Mange sænkede nok skamfuldt blikket.

En luthersk præst sagde med lidt galgenhumor:  "Jeg ser frem som pensionist at få mere tid til Bibelen!"  Han afslørede, hvor lidt den betød, selvom den burde være en integreret del af hans præste- og prædikantliv a la Luther, hvis kampråb var:  "Sola Scriptura - Skriften alene!"

Dette er ikke et isoleret luthersk fænomen.  Katolikkerne er som hovedregel lige så fremmedgjorte for Bibelen som protestanterne. Men  er det meget bedre i det frikirkelige establishment?  "En norsk indremissionær sagde engang til mig: "Det er ikke så nemt mere at holde bibeltimer, for mange kender ikke Bibelen!"

En af vore nære venner, der som selvstændig har meget lidt tid til at være "privat", har altid som fast del af sin "påklædning" sin Bibel med.  De få stunder vi kan være sammen vil for hende være utænkelige, hvis der ikke blev tid til fællesskab omkring Guds ord.  En sådan gæst er sjælden, men hvor det varmer mig om hjertet.

Jeg føler mig altid lidt forlegen, når mange bekendende kristne, der efterhånden kommer i vort hjem er underligt fremmedgjorte for Bibelen.  En norsk forkynder sagde engang (måske lidt for radikalt?):  "Du elsker ikke Jesus mere, end du elsker din Bibel!"

Nej, ingen løftet pegefinger.  Blot véd jeg, at før Jesus ved sin Ånd tog bolig i mig, var også jeg en bibelfremmed.  Jeg rørte den aldrig.  Nu kan jeg ikke leve uden, eftersom Kristi ord er ligeså godt som Hans person.  Hvis ikke Han var dér, ville Bibelen være ligesom andre døde bøger.

Til kirkegængere, jeg tit "mænger" mig med, har jeg ind imellem lyst til at sige:  "Hvor har I gjort af Bibelen?" og så igen citere den katolske biskop.

19.4.16 - jn