Forside Artikler Besøg af Jehovas Vidner
Besøg af Jehovas Vidner Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 06. april 2016 04:12


2 nydelige J.V.- mænd fra Amager ville besøge mig med  spørgsmål om skabelsesberetningen, som de ikke selv havde svar på.  De var oprigtige, og sammen kunne vi glæde os over Bibelens troværdige vidnesbyrd, men herom skal jeg ikke gå i detailler her.

Tyngden  af vor samtale var dog deres ønske om at høre, hvordan jeg var blevet en kristen.  "Vi har talt om det i bilen herned", sagde den ældste af de to mænd, "og vi har spekuleret på, omt du havde fået nogen speciel oplevelse, åbenbarelse el. lign., som du kan sætte en bestemt dato på?"
Nu kunne jeg dele med dem "historien" om, hvordan Bibelen kom ind i mit liv, og hvordan evangeliets ord førte mig til den frelsende Kristustro.
.
De lyttede intenst.  De  kunne lide udtrykket "Kristus-troende" istedet for blot "kristen", som tit er intetsigende.  "Men hvordan kan sætte dig på "Starbucks" og tale med folk?"  Jeg forklarede: "Det skyldes ikke mig, men når Kristi kærlighed kommer ind i hjertet, ja, så må den også ud til andre!"
Det syntes de gav mening.  "Det kan vi også mærke", sagde den ene.  I det samme dumpede min svigersøn, Lars, ind, som var på disse kanter i embedets medfør.  Det var så vidunderligt at høre ham supplere med sin glade og ægte bekendelse til Kristus som Frelser.  Det var tydeligt, at hans vidnesbyrd gik "rent ind".  Hvilken fin eftermiddag.

Jeg fortalte dem, at min parole gennem årene har været ordene i Lina Sandells sang "Sig dem blot, hvad du har fundet, tal blot om, hvad selv du så..."  Ja, det kunne de godt huske, jeg også havde skrevet om.

Mit hjerte bankede for de mænd - ja, tror jeg med Kristi kærlighed.  De fik min sidste bog om min morfar.  "Her er mit vidnesbyrd og mit åndelige testamente til mine kære", sagde jeg.  Og så måtte de tilbage til Amager.

6.4.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)