Forside Artikler Relevante tanker på dagen før dagen
Relevante tanker på dagen før dagen Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 30. marts 2016 03:27


Dette er dagen før dagen, hvor bibeltro kristne er i Ø. Landsret mod  Manu Sareen, som med snedige kneb fik indført et homoseksuelt vielsesritual i folkekirken. 

Da det er genfødte, bibeltro kristne med en bibeltro advokat, der stævner "systemet", ser vi frem til, at uanset sagens udfald vil evangeliet blive forkyndt i den høje ret og formentlig også ud i medierne.

Men de homoseksuelle er kommet for at blive.  De huserer både som folketingsmedlemmer, TV-værter, kulturbærere og -debattører og ja i det statskirkelige landskab.  Hvis sagen vindes i Østre Landsret og homoseksuelle vielser derefter forbydes, vil der stadig være nok af andre religiøse vildfarelser i kirken til evig skade for apatiske kirkegængere.

I USA er det anderledes, men ikke bedre.  Derovre kan den kristne kirke ikke procedere mod staten pga. adskillelsen mellem stat og kirke. Staten   blåstempler skamløst homosex, og Obama har da også indsat en homoseksuel ambasadør i Danmark, hvor han blev homoseksuelt gift.

Staten i USA blander sig ikke.  Hvis kirken ønsker homo-bryllupper, no problem.  Det er staten selvfølgelig glad for, men er iøvrigt neutral.  Hele den vesterlandske kultur er forpestet af homosex og er således på vej mod afgrunden og Guds retfærdige dom. -  I Israel, som vi som kristne er meget optaget af, prøver de homoseksuelle også at arrangere såkaldte "parader", som vi ser det her, men vistnok ikke med samme held.

Der er intet nyt under solen.  Paulus konfonteredes m. homosex  i  Korint.  Hans budskab dér?  Det siger han åbent i 1. Kor. 2:1-5: korsets evangelium! Hvilket respons fik han?  Verdens frådende foragt og dog blev sjæle frelst, herunder også homoseksuelle (se 1. Kor. 6:11).

Det er stadig hans mission nu.  Ja, og for os som apostlens efterfølgere "ligesom jeg (Paulus) igen er Kristi efterfølger!"  (1. Kor. 11:1).

30.3.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)