Forside Artikler Påsken - en god anledning for evangeliet!
Påsken - en god anledning for evangeliet! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 24. marts 2016 07:12



 Påsken er kirkens største, evangeliske højtid forkyndt for det moderne, uomvendte menneske. Eller burde være det!
Påsken er også folkets største højtid pga. dejlige fridage, men ikke mere.

I DGT under den jødiske husholdning er påsken  en af de mange højtider i et lovkompleks m. ikke blot 10 bud, men med over 600 bud og regler.

I DNT, efter Golgata og påskemorgen, lovgives ikke om højtider, eftersom de jødiske forordninger "er altsammen kun en skygge af det, der skulle komme, men sagen selv  kom med Kristus", Kol. 2:17.

Altså:  Alle højtider er nu samlet i vor Herre Jesus Kristus og Hans store værk.  "Lad os derfor holde højtid", skriver apostlen (1. Kor. 5:8) uden at sigte til en bestemt lovbestemmelse, men til et  nyt, genløst discipelliv.

Nu indgår både jul, påske og pinse i landets love, som vi "suverænt" kan benytte i evangeliets tjeneste kontra de populære højtider, der dog er uden evangelisk indhold.  Eller overfor TV, der blot karikerer evangeliet.

Jeg møder fx mennesker med korset som smykke og spørger:  "Hvad betyder det kors for dig personligt?" -  Mit lille Kristus-kort i brystlommeformat  har et dannebrog, men få tænker på korset i flaget.

 Jehovas Vidner afslår dette lille kort, fordi flaget har et kors og ikke en "marterpæl", som ifg. dem er den rigtige oversættelse af det græske "stauros", som godt nok betyder en "pæl".  Men jeg forsøger at sige til dem, at det er ikke udseendet af det frygtige instrument, der er afgørende (som jeg personligt tror var et kors), men hvad det skete dér.
"Min teologi har kun 4 ord" sagde C.H. Spurgeon:  "Kristus døde for mig!"

24.3.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)