Pga. afbud var vi "kun" 43 til  Jørgens 90-års dag på en lokal restaurant, hvor der ikke manglede noget.  Den gamle vens 5 børn, 3 smukke døtre plus 2 sønner m. deres børn og børnebørn plus igen bekendtskaber var mødt op.  Jeg fik datteren Lisbeth til bords, en  yndig kvinde, succesrig og selvstændig i et fremgangsrigt IT-selskab.

Da tænkte jeg på Billy Grahams ord om , at "når jeg skal møde betydningsfulde mennesker, tænker jeg først og fremmest på, at jeg er ambassadør for kongernes Konge og herrernes Herre og har hele tiden i tankerne, hvordan jeg kan få samtalen ind på evangeliet".  Ingen i familien er troende, ej heller min ateistiske borddame.

Men jeg øjnede dog en "åbning", da hun indrømmede, at "der er ting mellem himmel og jord vi ikke forstår". Nu kunne jeg praktisere, hvad Lina Sandell, siger i en sang:  "Sig dem blot, hvad du har fundet, tal blot om, hvad selv du så, om Hans nåde uden lige, kærligheden til de små!"

Et andet uudsletteligt indtryk fra festen var de unge, et bedårende syn,  og da jeg senere forsøgte mig med en lille tale, så jeg ind i åbne ansigter, der mindede mig om bønnen i sangen "Ungdommens Frelser":  Vis dem dig selv, så unge øjne stråle...

Jeg fortalte min borddame, hvordan Bibelen fra at være en ligegyldig bog var kommet ind i mit liv som den kilde, hendes gamle far og jeg øser af hver uge.  Og foruden en medbragt fødselsdagssang tog jeg også min Bibel  frem og gav den 90-årige et godt ord fra Esajas 46,4.   Blot synet af en åbnet Bibel  i dette selskab var nok nyt og dog ikke "pinligt".
 Ja, hvor er det ærefuldt at være Kristi ambassadør med evangeliets "akkreditiver", for kommer evangeliet ikke bedst til sin ret udenfor kirkens mure, udenfor "religiøse sammenhænge" og, som her, overfor bl.a. en ungdom, som Kristi kærlighed så gerne vil nå.

Skal du selv i selskab en af dagene?  Husk kaldet som Kristi ambassadør!

21.3.16