"De bandt Jesus..."  (Mk. 15:1).  - 

Kunne de virkelig binde Jesus, - Han, som non-stop var optaget med at sætte andre i frihed (Luk. 4:18) og stadig gør det i dag?
Ja, Han lod sig binde som del af den lidelse, der gik forud for Golgata og påskemorgen.  Men trods Golgata og påskemorgen bindes Han også i dag, selvom Han nu sidder på Tronen, hvor alt er Ham underlagt.

Det gælder også Helligånden.  Han er den frigørende, livets Ånd, men kan dog udslukkes ifg. 1. Tess. 5:19, som advarer:  "Udsluk ikke Ånden!"  Eller som der står i en engelsk oversættelse:  "Udsluk ikke Åndens ild!"

Når Han udslukkes , binder vi Jesus. Råder en verdslig ånd, er Han og Hans Ånd bundet.  Går gudstjenesten efter en fast, lovbefalet"drejebog" med monotont oplæste bønner og ritualer, er vi snart på dødens område.

Man kan i udgangsbønnen oplæse ordene:  "Tak at jeg idag kan gå herfra som et frit menneske..." uden at være fri, hvis ikke Jesus har sat ritual-oplæseren i åndelig frihed.  Jeg lyder i nogles øren måske næsten blasfemisk, men den lovbefalede gudstjenesteordning kan i virkeligheden binde Jesus. Men det kan også det frisk-fyr-agtige, larmende frikirkeliv.

Da jeg i DK-historien læste, at vi i 1730 fik en pietistisk *) konge  (Christian VI) modsat tidligere usædelige fyrster, blev jeg først glad, men ved nærlæsning  konstaterede  jeg, at også her var Jesus bundet, og det religiøse hykleri rådede med en kedelig, død statsreligion, som med diverse straftrusler og strenge love var en karikatur af selve evangeliet.

Dog på den tid levede også salmedigteren Brorson, som den glædesløse fromhed ikke kunne binde.  Han er min yndlingssalmedigter, som anslår de samme evangeliske glædestoner i Kristus, jeg selv har fået lov at leve i.

Den sidste sang, min morfar sang for mig, var Brorsons "Halleluja, jeg har min Jesus fundet..."  (Dansk Salmebog 622).  Den "genbruger" jeg endnu.

*) pietisme betyder fromhed

17.3.16 - jn