En 91-årig jødisk ven, tidl. minister i vor regering, ringede i går, tydeligt bevæget, midt i middagen, for at kommentere og dvæle ved den måske bedste jødisk/kristne påskesalme, Herren i sin store nåde gav mig lov at skrive til dato.  Den har jeg for nylig videregivet på nettet. Den findes også her, på hjemmesiden,  under kategorien "salmer" med titlen "Hvilestedet".  Vi blev enige om igen at mødes, når der kommer lidt mere forår i luften.

Du kender nok selv  til uventede anledninger, du får fra uventet hold med chance til (for at sige det paulinsk, 1. Kor. 15:3) at videregive, hvad du selv har modtaget som evangeliets uforskyldte gave.  Jeg kan næsten høre dig sige "Amen" idet du nok fortsat får lyst til at være en sådan "pipeline" for Kristi ufortjente nåde, som Han selv kalder "levende vand".

Jeg blev mindet om flere ting.  For det første fortsat at "lægge øret til" hele Bibelen, også DGT ud fra vor Frelsers eget forhold til den del af Bibelen som Hans håndfaste bevis på, hvem Han er. Tænk fx på Hans "bibeltime" i Luk. 24:27. - Min salme var netop skrevet efter en lignende, "uformel" "bibeltime" under Åndens vidunderlige oplysning og ledelse.

For det andet at gøre meget ud af Bibelens Kristus-vidnesbyrd eller rettere:  at lade Helligånden gøre meget ud af Skriftens  vidnesbyrd om Ham.  "Jesu vidnesbyrd er profetiens Ånd", står der (Åb. 19:10), dvs. at det profetiske ords Ånd og hensigt er at pege på og herliggøre Ham.

Og endelig:  lade Bibelen være den vigtigste del af din "påklædning", fx når du går i kirke (hvor Bibelen tit er en sjældenhed), - når du skal i "selskab", - til frokostmøde, - til Det hvide Hus eller Downing Street eller besøge en fattig flygtningefamilie.  I din inderlomme bør i det mindste altid ligge et Nyt Testamente, klar til brug i et nyt evangelisk "frontafsnit".

For evangeliets "frontafsnit" er legio, men dets frontkæmpere få.

13.3.16 - jn