Vor Frelsers missionsbefaling havde ikke nogen "tillægsaftale" af fx politisk, kulturel, filosofisk eller kirke-hierarkisk art. Men idag fortrænges evangeliets anliggende af andre "anliggender".  "Tillægsaftalen" var Hans løfte om Helligåndens udrustning og kraft, som skete på pinsedagen.

Jeg lyttede just til en god taler af  muslimsk herkomst, men som mirakuløst som ung modtog Jesus Kristus. Men nu var han som "veletableret"  optaget af sin organisation.  Det er selvsagt ikke forkert, men da jeg spurgte, om han kunne henvise til blot een omvendt sjæl, han havde vundet for Kristus, og som havde samme etniske  baggrund som ham selv m. nød for sine landsmænd, var svaret nej.  Jeg bedrøvedes.

 Det var jo et brændende ønske hos mig at samarbejde med en sådan mand/kvinde i mit virke for nydanskes frelse, som jeg så gerne vil nå både på dansk og deres eget sprog.  Jeg fulgte efter mødet op på spørgsmålet, men fik at vide:  "Jeg har givet dig mit svar, og jeg vil ikke tale mere om det!"  Han var tydeligt irriteret, og jeg kørte sorgfuldt  hjem.

På en forretningsrejse en gang fik jeg anledning til at vidne for en kunde.  Han var i dyb nød, og det rørte mig og jeg bad for for hans frelse . Jeg måtte videre, men ringede den gang fra en automat til en troende præst få km derfra.  Jeg kendte ham fra tidligere som en brændende kristen.  Jeg bad ham  besøge manden, der som sagt var i nød.  Men præstens lakoniske svar var:  "Det er udenfor mit sogn!"

En norsk evangelist-ven, fortalte om et missionssstævne, han havde været til i Sverige.  En af talerne tog ham i den grad om hjertet, da han sagde:  "I Sverige har vi mange vakre kirker, mange dygtige prædikanter, megen aktivitet, men vi har meget få med nød for sjælene!"

Apostlen skrev:  "Jeg har en stor sorg og en stadig nød i mit hjerte!"  (Rom. 9:2).  Samme nød for sjælene bør være alle kristnes adelsmærke.

Men vor virkelige nød er at vi har ikke en sådan nød! 

3.3.16 - jn