Jeg må med skam indrømme, at jeg kan blive så opslugt af det politiske drama på Christiansborg, at undskyldningen om, at jeg blot interesserer mig for landets styre, ikke holder.  Jeg forholder mig til det, men ikke  som vi formanes til ifg. 1. Tim. 2:1-2, og da bli´r kritikken pludselig til den dom over mig selv, som jeg med "hellig forargelse" fælder over politikerne.

Jeg luftede en gang min kritik overfor min gode ven, Arne Melchior, under en hyggelig frokost i hans hjem.  Han svarede mig med  nærmest kærlig mildhed:  "Du overraskes nok over mit svar, men jeg kan fortælle  dig, at der på Christiansborg sidder mange hæderlige politikere, der arbejder godt og samvittighedsfuldt."  Jeg følte mig pludselig skamfuld.

Så vidt jeg véd, er der en håndfuld af politikere, der hver uge mødes til "andagt" , hvor Guds ord (søndagens tekst) bliver oplæst, en salme synges og fadervor bedes.  Jeg forpassede desværre en gang lejligheden til at besøge denne gruppe, men håber på en ny anledning - ikke for at kritisere eller harcelere, men for at støtte den mindste interesse for Guds ord.

Jeg inviteredes en gang derind sammen med en del frikirkeledere m. Kristeligt Folkeparti som vært, som ville vide, hvad det kunne  gøre for frikirkelivet. Det var nærmest pinligt for mig at lytte til kristne lederes ønsker om økonomisk støtte.  Da jeg "naivt" mindede  om, at vi hellere burde bede for politikerne end ønske penge, blev jeg fra een side kaldt for  "følelsesladet", og min ensomme Bibel på bordet forblev ensom.

DK er i krise og - sagt igen og igen:  på vej mod afgrunden. Det er der ikke noget nyt i.  Det er jo verden, 1. Kor. 7:31.  Politikere vil gerne forbedre verden og mener det såre vel.  Men Kristi efterfølgere har et andet program, nemlig at frelse fortabte sjæle fra verden - "fra denne vanartede slægt"  (Ap.G. 2:40) - hvilket ikke sker ved politiske programmer, men, ligesom på pinsedagen (som er evangelisk missions fødselsdag)  ved forkyndelsen af evangeliet (Rom. 1:16).

Det er Guds ultimatum "i den dertil bestemte tid" (1. Tim. 2:6), dvs. i vor tid.

  26.2.16 - jn