Vor svigersøn, som med sin familie er på vinterferie i Norge, møder i denne tid hver dag en alkoholiker udenfor den forretning, hvor han køber morgenbrød. Denne "samfundets taber" får ikke lov at komme ind i forretningen for at købe alkohol for så blot at stå udenfor forretningen og "pimpe den".

Men vor svigersøn viser ham venlighed, køber lidt til ham og staklen spørger så:  "Undskyld, men er du en kristen?"  Min svigersøn blev glad for spørgsmålet og fik dermed en naturlig anledning til at vidne om Jesus.

Vor svigersøn oplever det samme som andre kristne.  Uden egne anstrengelser ta´r de Herrens nærhed med sig og får spørgsmål. På indkøb, på rejser, i  terminaler, på "Starbucks"  (et af mine "territorier"!), m.m. præcis som Paulus siger ud af egen erfaring: "Alle vegne åbenbares kundskaben om Ham (dvs. Kristus) som en liflig duft!" (2. Kor. 2:14).

Vor tamilske ven, Alan, er m. familien flyttet til Vallø, 45 km herfra.  Det skete d. 15/2, men han har allerede bekendt kulør overfor en hjælpsom genbo, da han fortalte om sit dyrebare "bibelfællesskab". Genboen sagde til ham:  "Vi må se at få os en god samtale en dag!"  Og det er Alan selvfølgelig med på.  Naboerne skal senere til "housewarming".

Der skal ikke så meget til.  Blomsterne siger ingen ord, men spreder alligevel deres vellugt.  Det er det billede apostlen bruger. Hele gaden fyldtes pludselig med parfumeduft, da engelske kvinder fra en parfumefabrik løb over gaden til en kantine ved frokosttid.  Sådan er det med os, siger Paulus.  Og da kommer ordene automatisk og naturligt.

"Lad os tale om Jesus..." begyndte et lille kor, vi ofte sang på ungdomsmøder i gamle dage.  For "hvad hjertet er fuldt af..." véd du nok.

Ja, så spontan er evangelisk kristendom med Kristus som den indre, sprudlende Kilde modsat død, udtørret lovreligion!

19.2.16 - jn