Det er mere end hjerteskærende, at Island, som Danmark var i personalunion med indtil 1944, også har givet efter for den ikke bare ulmende, men mange steder i Europa opblussende anti-semitisme, forstærket af den seneste Gaza-konflikt.  Det af statsbankerot kriseramte land synes i stigende grad at identificere sig med Israels fjender, og der er politiske røster, som kræver totalt, diplomatisk brud med Israel.  Islands førstedame, præsident Oluf Ragnar Grimssons frue, Dorrit Moussaieff, er dog, forunderligt nok, af jødisk herkomst, født i Jerusalem.

Et håndgribeligt udtryk for jødehadet kommer til udtryk i cykelsmeden Magnus Örn Oskarssons dørskilt  i sin forretning i Reykjavik:  ”Jøder ikke velkomne”.  Det giver stærke associationer med omvendt fortegn.  I Nazi-Tyskland fik jødiske forretninger påklæbet anti-semitiske plakater.  Her er det en jødefjendsk forretning, der formener jøder adgang.  En god artikel om jøderne i Island findes på: http://www.jcpa.org/phas/phas-vilhjalmur-f04.htm

En dag stod jeg, som gæst på stedet, sammen med en håndfuld andre mennesker og ventede på, at Skovlunde Bibliotek skulle åbne.  På det tidspunkt havde der igen været avisomtale af anslag mod jødisk ejendom i Europa.  Jeg lod en bemærkning falde herom til en af de andre biblioteksbesøgende.  Hans forstokkede svar var:  „Jamen, tænk på, hvad jøderne har gjort!“  Yderligere, forstandig samtale var nyttesløs.

Fra barnben lærte jeg heldigvis, både i mit hjem og i skolen, at det folk, som vil jøderne det ilde, vil det selv gå ilde.  Jeg har aldrig haft grund til at ændre på den læresætning.  Thi:  „Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig!“  (1. Mos. 12:2).

Jeg har spurgt mig selv:  „Hvorfra stammer jødehadet?“  De leksika, jeg kender, giver intet fyldestgørende svar.  For nogle dage siden læste jeg i min Bibel om
Faraos had til israelitterne, og jeg tænkte:  „Dér begyndte det!“  Faraos jødehad grundede sig i et Gudshad.  Da jeg læste sætningen:  „Da kom der en ny konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef...“  (2. Mos. 2:8), skrev jeg i margin:  „Ak, havde han dog bare kendt til Josef!“  thi han og hans folk bragte jo kun velsignelse til Ægypten, inkl. en masse know-how, som landet manglede.

Marcus Melchior skriver i en af sine bøger (Den jødiske tro), at „Israels lykke er verdens lykke“.  Han har ret, og han er bibelsk.  Denne sandhed vil dog først blive virkeliggjort med Messias.  Da skal Esajas´ ord gå i opfyldelse:  „På hin dag skal Jakob slå rod, Israel skyde og blomstre og fylde verden med frugt!“  Es. 27:6.

-jn-