Mel.:  Befal du dine veje...

Vi alle kan os græmme
for skuffelser, vi får,
dog de må ej os skræmme
fra nådens frie kår,
og hvis vi uret lider,
det er vor tros præmis,
hvor vi i kampen strider
med mange sår og rids!

I Kristi spor at træde,
det er vort høje kald,
om end vi må begræde
vort eget syndefald,
men hvad vi selv ej magter,
Han i os virke kan,
jo mer vi derpå agter,
jo mer udretter Han!

Vi stadig fejler alle (Jak. 3:2),
thi synden i os bor,
vi i den nok kan falde,
men er vi af Guds ord
ved Ånden kaldt til live,
vi med en ny natur
i synden kan ej blive
og spærres i dens bur!

Os fjender modstand byder
i vandringen på jord,
dog "mælk og honning flyder"
til os, som Kristus tror,
velsignelser vi ejer,
som Han har frelst os til,
de altid mere vejer,
end det, som "kødet" vil!

I denne frie nåde,
som er så uforskyldt,
det være skal den måde,
hvorpå vi får opfyldt,
 trods små genvordigheder,
Guds plan i kærlighed!
Mens Han livsrejsen leder,
dig fast Han holder ved!

13.2.16 - jn