"Ham forkynder vi!"  (Kol. 1:28)

Nogle reagerer på, at jeg tør nævne helvede, dog mit kald er ikke at forkynde helvede, men Kristus og Hans evangelium.  Aldrig har jeg det så velsignet godt, som når jeg gør just dette - til lands, til vands og i luften.

Ja, og med samme ligevægt som Jesus, hverken mere eller mindre. Jeg er ikke kaldet til udmale helvede som et torturkammer, men heller ikke at "skøjte" let henover den alvorstale, med hvilken Herren taler om helvede ("Gehenna") i stærkeste vendinger, fx om at være "et helvedes barn" og  "at dømmes til helvede", og Hebr. 9:27 taler med samme alvor om, at "det er menneskenes lod een gang at dø og derefter dømmes."

Men der findes ikke noget "derefter", sagde engang min nabo lidt trodsigt til mig.  Snart efter døde han for med gru at vågne op til sit personlige "derefter", som det skete for den gudløse rigmand i Luk. 16:23.

Jeg er sat til at forkynde Kristus for de fortabte, eftersom "Gud vil, at alle mennesker skal frelses og komme til sandheds erkendelse"  (1. Tim. 2:4).  Hvis "lad-mig-være-i-fred"- mennesker  alligevel går fortabt, så kan Gud med rette sige:  "Du valgte selv, for din fortabelse var ikke min vilje!"

Var jeg var en mirakellæge, der kan helbrede al slags kræft, ville mit job være at gøre dette kendt og ikke "prædike" kræft.  Sådan er det mit "job" at forkynde Kristus som de fortabtes eneste Frelser vidt og bredt og ikke ensidigt fremmale helvede.  Jeg vil gerne  som Paulus ved Åndens hjælp "male" Kristus som korsfæstet  til frelse for andre  (Gal. 3:1).

Mit "charter" er Joh. 3:16, der som en dreng på en skole i Næstved sagde højt:  "Det har jo det hele!"  Jeg kunne kun til hans klasse sige: "Amen!"

Drengens ord giver stadig genklang i min genfødte sjæl!

8.2.16 - jn