Forside Artikler Herfra og til helvede
Herfra og til helvede Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 05. februar 2016 00:39


. "I kan slæbe mig i retten herfra og til helvede, men det ændrer ikke ved, at det var den rette beslutning. Størst af alt er kærligheden!”

Sådan reagerer hovmodigt Manu Sareen på stævningen mod ham 31.3.16, hvor han  nærmest euforisk glæder sig til at skulle  stå på mål for homo-loven,, som dronningen lydigt skrev under på i 2012 til stor skam for majestætens "Gud bevare Danmark".
Men fremturer Sareen med sit hovmod, er han netop, sagt med hans egne ord, på vej til helvede.

Fripostigt citerer han 1. Kor. 13:12:  "Størst er kærligheden", som han i pagt med tidsånden udlægger som den homoseksuelle kærlighed , medens kristne sagsøgere henviser til den evangelisk-lutherske kirkes lære, som grundloven er forpligtet på.

Han forventer biskoppelig opbakning, hvad han sikkert også får, så han kan se frem til et for ham gunstigt udfald af stævningen.
Men overfor evigheden og universets højeste Dommer har han tabt.  "Endeligt og afsluttende vil Herren gøre regnskabet op på jorden", siger Bibelen (Rom. 9:28).

En jordisk domstol kan gå de kristne imod, og har gjort det gang på gange.  Det gjorde den allerede for apostlen Paulus i Rom, da romerretten lod hans blod flyde. Han havde ingen hyrede stjerneadvokater til at forsvare sig (2. Tim. 4:16) og lignede en taber blandt mange andre af de "tabere" (læs: vindere!), som han i Rom. 8:36 benævner som "slagtefår".

Nej, han tabte ikke.  "Herren stod mig bi" (2. Tim. 4:17) som hans usynlige "bisidder".  Lad dette være trøsten og evighedsperspektivet for os, som han formaner til at blive hans efterfølgere (1. Kor. 11:1) som Kristi ambassadører og evangeliets miskendte, men glade budbringere.

5.2.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)