Forside Artikler Ærlighed - en mangelvare
Ærlighed - en mangelvare Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 03. februar 2016 04:03


Du siger måske:  "Jeg er altid ærlig, jeg siger altid, hvad jeg mener!"  Er du?  Gør du?  Ak, løgnen er mere integreret i vor natur, end vi vil indrømme, selvom den kan optræde åh så "sandfærdig".

I min ungdom i USA læste vi engang sammen 1. Joh. 1:7:  "Hvis vi vandrer i lyset..." osv.  Hvad vil det sige at "vandre i lyset"?  Der fremkom dette gode svar:  Det er at være ærlig!

Læg mærke til ordene:  "Hvis vi vandrer i lyset..." og ikke: som lyset, for det kan ingen.  Men at komme frem i lyset, Guds lys, med det hele, ja al vor uærlighed uden at pynte på os selv, det er fællesskabets grundvilkår.

Uærlige mennesker er ofte umulige at gennemskue.  Og dog fornemmes  uærligheden hos fx politikere, som bestandigt og forblommet taler uden, gennemsyret af  løgnens "troskyldige" væsen.

Uærligheden trives også hos religiøse mennesker.  Det gør særligt ondt at mærke uærligheden hos den "trosfælle", man er kommet til at holde af, men vi bør ransagende stille spørgsmålet:  Hvor sandfærdig er jeg selv?

Man kan være en stor "stjerne" rent teologisk og være "bibelstærk", scenevant, nyde stor anseelse og dog leve et forløjet liv.  Enhver kan fx på google læse om den store teolog Karl Barths dobbeltliv med utroskab mod hustruen til fordel for sin sekretær.  Jeg hoverede ikke, da jeg læste det, men tænkte på advarslen:  "Den, der står, se til at han ikke falder!"

Bibelen er en ærlig bog og har alvorlige kapitler, der går i rette med Guds udvalgte, men ofte uærlige folk, som skingert kunne sige:  "Vi er frelst!"  (Jer.7:10) under tempeltjenestens "paraply", mens Herren så hykleriet, og dog slog Han ikke hånden af dem, men bad dem inderligt:  "Vend om!  Vedgå din uret!"  (Jer. 3:12-13). -  Det gør Han stadig, og Hans korteste vækkelsesprædiken kan vi læse i Mark. 1:15!

3.2.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)