Forside Spørgsmål og svar Handler 1. Pet. 3:21 om frelse i dåben?
Handler 1. Pet. 3:21 om frelse i dåben? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 12:53



Spørgsmål:  Så langt jeg kan se så var det ikke vannet som frelste de åtte sjeler, men arken som var redningen. Ett bilde på Kristus. Men så står det i vers 21.  Det som nu frelser oss i sitt motbilde,  dåpen. Spørsmålet blir da:  Er dåpen frelses grunn?   Den som er døpt er frelst, den som ikke er døpt går fortapt.  Dette er ofte framhevet i kirken.

Svar:   Lad os, som du så rigtigt understreger, slå fast:  Det var arken, som frelste Noa og hans familie, ikke vandet.  Noa havde jo i tro bygget ”en ark til frelse for sit hus” (Hebr. 11:7), og i den, ingen andre steder, var de trygge.  Du har også ret i, at denne ark er et vidunderligt billede på Kristus.  Det kan ikke understreges for stærkt og ofte nok, at vor frelse er i Ham alene.  Vi kan af hjertet tilslutte os Moses´ glade vidnesbyrd:  ”Salig er du,Israel!  Hvem er som du, et folk som har sin frelse i Herren!” (5. Mos. 33:29).

Det hyppige udtryk i Det Ny Testamente ”i Kristus” (ej mindst i Efeserbrevet) er en understregning af denne grundlæggende sandhed, som er en stilling i nåde, uden gerninger.  Ef. 2:8.

Men hvad da med ordene om, at dåben som et modbillede frelser os?  Har da ikke de et vægtigt holdepunkt, som lærer, at dåben er nødvendig for vor evige salighed og for vore frelste stilling i Kristus?

Nej det har de ikke.  Men spørgsmålet, som volder mange problemer, vil nok afklares, hvis vi holder os for øje, at ordet ”frelse” ikke altid bruges i forbindelse med vor evige frelse eller, om du vil, selve frelsesoplevelsen.  Lad mig nævne et par eksempler:

I 1. Tim. 2:15 taler apostlen om kvinden, der skal frelses under opfyldelse af sit moderkald.  Her kan han selvsagt ikke mene, at hun bliver evig salig, fordi hun føder børn.  Det er ikke i den betydning, han bruger ordet ”frelse”.  Han taler i ordets sammenhæng om den velsignelse, kaldet som mor kan være i dette liv. Andet ligger der ikke i brugen af ordet ”frelse”.

I samme brev, i kap. 4:16 formanes Timoteus til samvittighedsfuldt at praktisere sin nådegave som lærer i Guds ord.  Og så lyder det:  ”Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere”.  Heller ikke her er meningen, at Timoteus vil opnå evig frelse ved at være en god bibellærer (el. forkynder).  Her synes sammenhængen helt klart, at hans lærergerning vil frelse både ham selv og hans tilhørere fra vranglære.

I 1. Pet. 3:21 er, så langt jeg ser det, ordet ”frelse” ligeledes brugt i den begrænsede betydning, som sammenhængen viser.  Det at lade sig døbe, sådan som dåben praktiseredes på aposteltiden, var, som det kan oversættes,   ”en bøn til Gud om en god samvittighed” (danske bibel), dvs. et lydighedsskridt, hvor den nyomvendte officielt valgte side med Kristus og identificerede sig med Ham i Hans død, begravelse og opstandelse. 

Selve dåben var ikke nogen renselse fra synd (”fjernelse af kødets smuds”), thi det kan hverken dåb eller nogen anden hellig handling udrette for os.  På hvad måde frelser den da?  Den frelser samvittigheden, sådan som lydighed mod Guds ord jo altid gør.

Men når det gælder vor evige salighed, frelsen i Jesus Kristus, da er sagen ganske klar:  Den sker ved tro uden gerninger af nogen art (ej heller ved nogen kirkelige (el. ”sakramentale”) handlinger, men af uforskyldt nåde.  Læs mærke til, hvor klart Efes. 2:8 understreger dette.  Men se også, hvad der står i v. 10:  ”Hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger…..”  Med andre ord:  Vi er ikke nye skabninger i Kristus af gode gerninger, men vi er bestemte til (skabte til) gode gerninger som frugt af vor frelse i Ham.

Hvis ikke dette står klart for os, bliver let alt andet tåget og uklart.

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)