Forside Poesi Vårlængsel
Vårlængsel Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 30. januar 2016 10:30


Mel.:  Op al den ting, som Gud har gjort..

Dit bræt er tomt, solsorteven,
hvad er det mon, du mangler?
Din gunst er dag for dag nok den,
hvorefter selv jeg angler!

Men måske snart du ser dig om
og søger dig en mage,
derfor din plads kan være tom,
hvad ej jeg skal beklage!

Du nemlig dukker atter op,
hvor du os vil betage
med elskovssang fra tagets top
i vårens glade dage!

Vi bie må dog lidt endnu,
om end vi hjerteligt længes,
på forhånd glæd dig, lille du,
snart vinteren fortrænges!

Selv nu i sol vi bade kan
ny livskraft vi fornemmer,
fra mindste næb skal i Guds plan
højt lyde lovsangsstemmer!

28.1.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)