Ordet fra Joh. 3:16:  "For således elskede Gud verden..." osv. er for mig gennem de mange år forblevet det kærlighedens evangelium , som jeg aldrig kan tale udtømmende om, ligegyldigt hvor ofte jeg gør det.  Jeg sidder altid tilbage med følelsen af kun at have skrabet overfladen.

På den lokale katolske "Vor Frue Skole" har jeg adskillige gange delt dette bibelord med diverse skoleklasser i forb. m. uddeling af Nye Testamenter.  Sådanne stunder tror jeg ikke selveste paven kan "konkurrere" med (undskyld udtrykket!) trods al kirkelig festivitas.

"Hvorfor tror I, Joh. 3:16 i DK kaldes "Den lille Bibel"? spurgte jeg en dag.  En dreng svarede partout:  "Jo, for det har det hele!"  Hvilket vidunderligt svar.  Men der blev ringet til frikvarter, og jeg måtte gå.  På vejen ud af skolen, blev jeg standset på skoletrappen af en lille flok.  En dreng sagde:  "Vil du bede for mig?"  En pige sagde:  "Ja, også for mig!"

Dette evangelium om Guds kærlighed hænger ikke i luften hos børn på samme måde som hos forhærdede voksne.  Men det behøver det ikke at gøre.  Jeg hørte om en omvendt mand, der sagde:  "Hvis Gud virkelig har elsket mig så højt, hvorfor da blive ved med at være Hans fjende?"

En far kan elske en datter, men hans kærlighed "hænger i luften", hvis hun afviser hans kærlighed.  I mine oprørske, hadefulde drengeår afviste jeg min fars kærlighed, som jeg i  min ondskab var"tonedøv" for.

Har vi taget imod Guds kærlighed - og det er gribende at læse, som jeg netop gør det, om muslimer i fx Iran,  som har været vant til en hadets religion, men som får et radikalt, livsforvandlende møde med Guds kærlighed - ja, så mærker vi  også i vort eget liv, hvordan den kærlighed rækker ud til andre, som vi af naturen ikke bryder os om.  Amen?

25.1.16 - jn