Jeg bruger ikke gerne ordet ”kristendom” eller ”kristen”. Ej heller det kolde fagudtryk ”teologi”.  Men ordene er i sig selv okay.  I Det ny Testamente findes ordet ”kristen” dog kun 3 gange.  Et andet ord er det bredt favnende ”kristenhed”, som er kristendommens diametrale modsætning.

Thi:

Kristendommen er efterfølgelse af Kristi lære.  Kristenheden er denne læres vrangvridning og verdsliggørelse.
Kristendommen hades af verden.  Kristenheden elskes af verden.
Kristendommen kender til ”svaghed, frygt og megen bæven”.  1. Kor. 2:3.  Kristenheden er veltalende, selvsikker og scenevant.
Kristendommen er dårskab.  Kristenheden er verdslig klogskab.
Kristendommen elsker Herren Jesus Kristus. Kristenheden dyrker ”en anden Jesus” 2. Kor. 11:4
Kristendommen evangeliserer.  Kristenheden moraliserer.
Kristendommen forkynder  en ny, åndelig fødsel.  Kristenheden forkynder selvforbedring.
Kristendommen er lig med Kristi usigelige glæde.  Kristenhedens ”glæde”  er verdslig moro.
Kristendommen har retfærdiggørelsens fred. Rom. 5:1.  Kristenheden er selvretfærdig uden fred.
Kristendommen gør skel.  Kristenheden udvisker alle skel.
Kristendommen er ”fattig i Ånden”.  Kristenheden er fattig på Ånden eller rettere:  er uden Ånd.
Kristendommen lider ondt for Kristi skyld.  Kristenheden nyder verdslig anerkendelse.
Kristendommen er ”sandheden tro i kærlighed”.  Kristenheden er diplomatisk og hyklerisk eftersnakkende.
Kristendommen trives i et Kristus-centreret fællesskab.  Kristenheden trives i menneskecentreret underholdning.
Kristendommen søger Herrens ære og vilje.  Kristenheden søger menneskers gunst og smiger.
Kristendommen er lydhør for Herrens røst i stilhed.  Kristenheden kendetegnes ved rastløshed og larm -  og hører intet.
Kristendommen strider troens gode strid.  Kristenheden strider frafaldets tabte strid.
Kristendommen har saltets kraft.  Kristenheden er sukkersød uden kraft.
Kristendommen lyves meget ondt på.  Kristenheden vinder alle meningsmålinger.
Kristendommen forfølges .  Kristenheden hædres.
Kristendommen ser glad evigheden i møde.  Kristenheden er –  med god grund - bange for at dø.
Kristendommen forventer Herrens komme og har vækkelse.  Kristenheden taler om vækkelse og har ingenting.
Kristendommen er evig frelse.  Kristenheden er evig fortabelse.
-jn-

21.1.