TV bragte igår, søndag, en lødig portrætudsendelse om den unge politiker og jurist, Morten Messerschmidt (35), hvis ydmyge fremtoning var påfaldende og meget sympatisk.

Det absolutte højdepunkt i den lange udsendelse var hans frimodige og helt usentimentale bekendelse til kristendommen, som han for få år siden som erklæret ateist forkastede, selvom han en overgang var kirkesanger.  Udsendelsens producer spurgte indgående, om hans kristentro var kommet helt ind i hjertet, og om han ligefrem bad til Gud, hvilket han bekræftede.  Hans standpunkt virkede ægte og også meget originalt.

Et sådant frisk pust i TV, som ellers smider megen råddenskab, tarvelig underholdning,  gudsbespottelse og "orienterende" analyser af  ateistiske nyhedsreportere i ansigtet på os, kan kun glæde den minoritet af kristne, som "ikke har bøjet knæ for Ba´al."  (Rom. 11:4).  M.M. lagde ikke skjul på, hvad hans personlige oplevelse af kristendommen betød for ham, bl.a. at han nu beder til den Gud, som han tidligere pure fornægtede.

Vær gerne med at bede for denne unge mand, som Herren måske har en særlig plan med!

Nogle Kristus-bekendere står til at begynde med ikke så "bombastisk" frem, men gør det snarere lidt famlende og "indirekte" i begyndelsen, som fx en anden politisk leder gjorde det, nemlig Nikodemus, "en af rådsherrerne", men dog nok til, at han blev mistænkt for at have valgt den foragtede galilæers side.  Joh. 7:52.  Enhver mistanke blev dog senere ryddet af vejen, hvad Joh. 19:39 så herligt vidner om.

Jeg var selv en "forsigtig" Nikodemus til at begynde med, men har den rigtige begyndelse fundet sted (Fil. 1:6), "kan det ikke skjules i længden" (1. Tim. 5:25).  Måske er du selv en af dem, der ligesom Messerschmiddt ved Guds nåde er på vej ud af "busken" for at lade flaget gå helt til tops!  Som min ØK-chef i gamle dage sagde til mig:  "Hold fanen højt!"

10.1.15 - jn