(Et spørgsmål fra Norge)

Spørgsmål: Jeg er en ungdom som ønsker å være en kristen. Men jeg har ikke noen bestemt dag hvor jeg kan si jeg ble en kristen. Mange vitner om dagen de ble frelst! Hva skal jeg gjøre?

Svar:  Dit dilemma svarer eksakt til min situation som ny, lidt famlende kristen i 14 års alderen, derfor håber jeg også i din situation at kunne bringe dig den trøst, jeg selv er blevet trøstet med.  2. Kor. 1:4.

Glem en stund dem, der vidner om en bestemt frelsesdag. Det forvirrede også mig.  Lad os istedet sammen "høre", hvad Guds ord giver som klippegrund.

I 1. Joh. 5:12 står der:  "Den, som har Sønnen, har livet;  den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet." Spørgsmålet er nu:  Hvem er det, som har Sønnen?

Det enkle svart er naturligvis :  Det er dem, der gerne vil have Ham!  Vil du det?  Er dit svar "ja", er du enig med Gud, for Han har allerede givet dig sit ja!

Jeg spurgte engang en ungdom efter et teltmøde, om han var en kristen.  Han regnede med at blive det en dag, sagde han men ventede på, at "noget" skulle ske.  Han gik med på, at vi satte os sammen og læste Guds ord.

Vi læste 1. Johs.br. 5:9-11.  Jeg sagde til ham:  "Nu er det spændende, om du vil gøre Gud til en løgner ved ikke at tro det vidnesbyrd, Han har vidnet om sin Søn!"  Guds Ånd talte til den unge mands hjerte, og jeg husker, han sagde i sin bøn bl.a.:  "Herre, jeg har ventet alt for længe..."   Nu var sagen klar, han tog imod evangeliets troværdige vidnesbyrd og fik lov at bygge på det alene.

Det skal også dit vidnesbyrd bygge på.  "Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I som tror på Guds Søns navn."  1. Joh. 5:13.  Læg mærke til det.  Der står ikke:  "Denne følelse har I fået..."  Din vished bygger på noget mere solidt, nemlig Guds ord, - det, som står skrevet!

Men nu til dem, der vidner om en bestemt dag.  Det kunne Paulus, og det kan mange.  Men der er også mange, der ikke kan, fx jeg selv.  Min gudfrygtige morfar løste problemet for mig:  "Det er ikke så vigtigt, at du kan henvise til en bestemt dag, men at du kan sige som den blinde mand i Joh. 9:  "Eet véd jeg, at jeg som var blind, kan nu se!"  (v. 25).  Jeg blev meget glad for det ord.  Jeg kunne jo ikke vidne om en bestemt "frelsesdag", men jeg vidste dog, at jeg var blevet åndeligt seende!"

Og da kunne jeg "vidne", men på min egen måde, nemlig den måde, Guds Ånd gav mig frihed til at vidne på.  Jeg siger idag ofte til mennesker:  "Jeg var et af de fortabte får, den gode Hyrde har fundet!  Og Han fandt mig for at jeg skal kunne sige til dig:  Han vil også finde dig, hvis du vil lade dig finde af Ham!"

Og som Guds Ånd åbner op Guds ord for dig dag for dag, vil du opdage, at du "automatisk" og helt naturligt får meget at vidne om i din erkendelse af, hvad Kristus har gjort for dig!

31.12.15 - jn