Forside Salmer Med lovsang ind i det nye år!
Med lovsang ind i det nye år! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 28. december 2015 08:59


Melodi:  Vågn op og slå på dine strenge... (Dansk Salmebog 745, Norsk salmebog 774)

O, kan med Paulus du ej synge,
at du i Kristus kraften har (Fil. 4:13),
trods alt hvad vil din sjæl nedtynge,
vær dog ved tro i mælet klar,
men føler sådan ej din sjæl?
Syng højt det ud alligevel!

Ja, tag enfoldigt Ham på ordet,
glæd allerede dig kun til,
at Ånden leder dig på sporet,
hvor du i Kristus juble vil
på grund af Hans fuldkomne værk,
ej andet kan dig gøre stærk!

Lad dig af menn´sker ej medrive,
Guds ord advarer os herom!  (Mt. 10:17)
Lad evangeliet dig oplive,
der er ej anden kristendom,
som modløshed kan tage bort,
men selvhjælp kommer kun til kort!

På jorden bli´r vi ej så længe,
her er vi i et fremmed land!
Lad verden ej den sang fortrænge,
hvis strenge Kristi Ånd slår an,
al græmmelse dermed aftvæt
vær med lovprisning du iklædt! (Es. 61:3)

Kort sagt, du frigjort skal ophøje
din Frelser i det nye år!
Hans nærhed skal dig glad fornøje,
hvordan så ellers året går!
I denne verdens jammerdal,
frimodigt du om Kristus tal!

28.12.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)