Forside Salmer I denne søde juletid
I denne søde juletid Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 10. december 2015 07:48

 
Mel.:  Op alle folk på denne jord..(Dansk salmebog 385, Norsk Salmebog 506).

I denne søde juletid
vi vil os give stunder
til at med hjertens lyst og flid
højt synge om det under
fra vores gamle salmeskat
om det, der skete julenat,
om Kristus menn´skevorden!

Om verden ej derpå gi´r agt,
min tunge skal fremstamme
den sang med evangelisk magt,
som ej mig gør til skamme,
thi mer end julens korte frist
skal dag for dag om Jesus Krist
mit hjertets strenge spille!

Den højtidstone i min mund
engang var, ak, mig fremmed,
da jeg som uigenfødt kun
tomt julegøgl fornemmed!
Min moders slidte salmebog
ej lokkede mig med sit sprog,
som stolt jeg ringeagted!

Den jul jeg mindes nu med fryd,              
da første gang jeg skatted´
de ord, der lød med englelyd,
og som jeg end´lig fatted´:
Tænk, Jesus også for mig kom,
og da til Ham jeg vendte om,
det jul blev hele året!

O, syng med mig i denne tid
en lovsang til Hans ære,
en jule-ode ekstra blid
om hvad den skal os lære:
Flerstemmig gerne nu i kor
lovpris Ham, som kom til vor jord
og stadig til os kommer!

10.12.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)