Jeg husker, hvor glad jeg blev og stadig er for EU, da netop de bogstaver  for snart mange år siden skinnede mig i øjnene i mit  Nye Testamente, da jeg blev opmærksom på ordet "evangelium" på græsk, nemlig:  EU ANGELION, som udtales "evangelion" , ja,  Evangeliet = "gode nyheder"!

Er denne "konstruktion"  lidt kunstig, synes du?  Måske, men det ord smiler  mig i møde, ej mindst i denne tid, hvor det åndelige mørke har sænket sig over hele EU-unionen, hvor der er lige så lidt plads til vor Herre Jesus Kristus, som der var det i herberget julenat i Betlehem.

Plads eller ikke, "evangeliet om Hans Søn" (Rom. 1:3) er stadig Guds ultimatum til en fortabt verden, som snart får "sidste udkald", men stadig er genstand for Guds frelsesvilje, "da Han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse" (2. Pet. 3:9).

Aldrig har evangeliet, "euangelion", været så aktuelt og "ultimativt" som nu lige før "lukketid".  Og aldrig har bønnen om, "at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmelighed"  (Ef. 6:19), været så aktuel for mig i afmagten overfor de mange, der sendes til os både i vort hjem og udenfor hjemmet.

Men hvilket privilegium at få betroet dyrebare menneskesjæle med en anden etnisk baggrund  med henblik på at dele dette bibelske "EU"´s gode nyheder med dem, fx iranere, tamilere, hinduer m.fl.

Dette læses forhåbentlig af medkristne, som elsker Guds ord, som vi er fælles om, men lad os i denne krisestund huske, at summen af Guds ord er evangeliet, som skrevet står:  "Herrens ord bliver evindelig", og dette er det ord, der er blevet jer forkyndt i evangeliet!"  (1. Pet. 1:25)

5.12.15 - jn